Krisgebis's blog
19-08-2010 - 04:43

Overbevisning

Jeg har hørt folk fortælle om sjove historier med kreationister, fupmagere og andre "sælgere". Men har desværre ikke selv haft så mange oplevelser med dem. Vil dog lige skrive de få jeg har haft (og kan huske) og så håbe på at høre nogle gode oplevelser fra folk herinde.

Pyramidespil
Hyggede med nogle venner og vi blive inviteret op af en anden ven (dvs. kendte ham kun løst, det var mere deres ven) til at se hans nye lejlighed. Vi kommer derop og pludseligt er der en anden gut som starter hele salgsshowet. Meld jer til nu, i får procenter af dem i også får med, vi har en online gamblingside med tilhørende "obligationer", det kan også sælges videre til andre og man kan virkeligt tjene penge, bla bla bla. Han sidder nu med et papir der viser medlemerne der tjener procenter af deres erhvervelser (og deres erhvervelser) og det ligner sørme en pyramide/trekant. Så siger han: "Ja, det ligner godt nok en pyramide", han vender papiret 180 og fortsætter: "men gør man sådan her, så ligner det ikke en pyramide længere".

Jehovas vidner
Boede engang i nogle nybyggede ungdomsboliger på toppen af boligblokke, der befandt sig i et socialt belastet kvarter. Den ideele jagtmark for Jehovas vidner. Det unormale var bare at jeg rigtigt gerne ville tale med dem. Jeg havde besøg af dem 2-3 gange, men den sjoveste gang var imens jeg havde en kammerat på besøg. Vi havde afsat weekenden til at spille og havde derfor været oppe hele natten. Da de kommer omkring middagstid og ringer på, vækker de mig. Jeg springer op og åbner op i underbukser. Bag mig kan de igennem køkkenet se, min kammerat ligger på sofaen i stuen også kun i underbukser og sove (uden dyne fordi det en varm sommerdag). Deres blik var uvurderligt :-D

Kristen brugtforhandler
Var pga. regnvejr i en brugtforhandler med en ven. Han var igang med at læse biblen og brugter også en masse sekundær litteratur, så derfor var vi inde og søge efter bøger. Alle kristne bøger var gratis. Imens min ven kigger, er en af ekspedienterne meget ivrig efter at snakke. Jeg prøver selv at undgå at blive talt til, og kigger derfor på de almindelig bøger, men lytter stadig med. Den kristne snakker om hans tro i gud og at morgenstund er nok bevis på gud og fortæller også at han har oplevet mirakler. Men ven spørger om hvilke mirakler han har oplevet. Han fortæller derfor om en gang han og kristne buddies har været på Bornholm og bygget en kirke. De havde ikke mange penge, men det synes at de skulle give håndværkerne noget for deres arbejde (ved ikke om det var ud over lønnen eller om han snakkede om selve lønnen). Så de lavede kage til dem. Og det underlige var så, at som de skar kagen ud og delte ud af stykkerne, så blev der simpelthen ved med at være kage.
Det var da godt gud lige sprang ind og hjalp hans tilbedere med, at opretholde denne gæstfrie gestus. Så må samme mirakel i områder hvor folk har brug for det for at overleve, komme i anden række.

Det var så mine historie om fjollede (indbildte) folk, nu vil jeg gerne høre jeres.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her