Koolkaw's blog
22-06-2008 - 09:15

Guldkorn!

Fandt lige et filosofisk guldkorn, inde på klimadebat.dk

"Mennesket har en natur og kerne der ligger hinsides politiske ideologier. Ser vi tilbage har vi gennem flere hundrede tusinde år udviklet os som mennesker gennem naturlig udvælgelse og selektion og fungeret optimalt i egalitære jæger-samler samfund der hylder princippet om lighed - vi samles omkring bålet og planlægger uden hierarkier. Menneskets ønske om lighed (fraværet af hierarkier) er dybt indgroet i mennesket (ligesom individet paradoksalt nok ønsker at dominere). Men kan vi selv ikke dominere (hvilket de færreste kan) så ønsker vi hellere at alle skal være lige. Altså ingen hierarkier eller centralisering magt; altså en form for Anarkisme. Kæden hoppede imidlertidigt af da vi som mennesker fandt på at vi kunne opdyrke jorden og de aller frodigste steder kunne bosætte os og dermed var ejendomsretten opfundet. Det er de "tumulter" den ejendomsret har forårsaget vi som fase lige skal helt igennem.... Vi selv elsker vores personlige frihed - men fælleskabet er vigtigt for os - og derfor må vi undertiden overveje hvad der er rimelige og urimelige begrænsinger på vores egen personlige frihed til gavn for det fællesskab vi ikke kan undvære. Men mennesket er i bund og grund egalitært. Vi ønsker lighed. Socialismen fordrer et vist samarbejde og nogle organisatoriske strukturer og rammer man kan gøre det i. Liberalismen / kapitalismen er mere Darwinistisk uden overordnet mål og man er forfalden til at lade hånt om demokratiske institutioner der begrænser den personlige frihed. Problemet er bare at vi som mennesker gennem naturlig udvælgelse og selektion egentligt er gearet til at leve i mindre grupper 15-80 mennesker på savannen hvor vi kun nærer oprigtige følelser og solidaritet inden for den snævre gruppe vi lever i. Og det er vores primære problem. Er det så mere individualisme/libarlisme vi behøver? Det er derfor vi må have de demokratiske (socialitstiske) institutioner der sætter sig udover snævre personlige interesser. Som liberalist fraskriver nogen sig hellere end gerne de demokratiske institutioner og vil hellere lade det være op til Adam smiths usynlige hånd. Kapitalismen rydder bare ikke op efter sig - den økonomiske Kuznet kurve holder ikke i en økologisk sammenhæng."


Det er måske, menneskets naturlige arv kun at være socialt ansvarlige for de 15-80 mennesker der var et normalt ur menneskes sociale netværk?
Det er ihvertfald det der pryder samfundet, endda måske mindre, et socialt ansvar der omkredser vores familie, det er måske det der kan forklare hvorfor at danske husejere er så højre orienterede.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.