Kategori: Mig!!
16-01-2007 - 01:05

Reklamer i Spil???

Til alle jer derude.

Jeg har svaret på de spørgsmål i den der undersøgelse om reklamer og spil, og jeg må indrømme at jeg har en noget delt mening om spillet. Jeg synes det er fedt at kunne klæde sin character på i noget "rigtigt" mærketøj, og synes der mangler spil hvor dette er muligt. Men samtidigt føler jeg at der er nogen der prøver på at tage røven på mig ved at udsende budskaber om hvad der er rigtigt og forkert at gå i. Og det har så fået mig til at tænke. Er det bare udnyttelse af svage personligheder og moneymaking? Jeg ville sige ja, men alligevel synes jeg selv det er federe når tøjet findes i virkeligheden. Hurra for at være dobbeltmoralsk.


Når alt det er sagt, så er jeg jo stadig tilbage ved start, for mange mener at dette emne skal deles op i sort/hvid. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt kommentarer om emnet.


Det skal siges at jeg ikke vil lægge op til diskussion, bare gerne høre andres meninger på punktet og måske nogle af de argumenter der bruges, for jeg kan da ikke være den eneste som kom til at tænke over det??




27-12-2006 - 22:31

Introduktion

Lad mig starte med at sige: Jeg er en pige.

Jeg er ikke så meget til FPS, derfor er der ikke helt så mange spil til X360 jeg spiller. Jeg har prøvet Final Fantasy Online, men det var ikke særlig fedt, for at sige det pænt. Og jeg elsker ellers Final Fantasy. Jeg har prøvet Dynasty Warriors, men der er noget galt med mit spil, så det lagde jeg hurtigt fra mig. Har spillet meget Oblivion, hvilket stadig får mig op at køre. Phantasy Star Universe har jeg prøvet, og det tog sin tid at vænne sig til lyssværd og andre rumting, men alt i alt et okay spil. Dog ærgrer jeg mig stadig over at have smidt 80kr ud på onlinedelen, når man får unlocked akkurat det samme i singleplayer delen, endda uden irriterende englændere der hader mig for mit køn. 

Jeg har spillet siden jeg var 6-7 år og det er stadig min store fritidsinteresse. Hvis bare jeg kunne arbejde med spil som alm arbejde ville alt være godt. Har overvejet at prøve at anmelde spil, men har ingen erfaring, dog tror jeg at jeg ville kunne gøre det mindst ligeså godt som nogle anmeldere, som kun kan kritisere og sammenligne med spil der "out of their league". Jeg mener at et spil kan være godt selvom det ikke er grafisk flot. Spiller selv gamle snes spil indimellem. 

Udover spil går jeg også op i film, som jeg nyder de aftener jeg ikke spiller. Ikke det vilde liv, men det er mit, og jeg elsker det. Når jeg bliver gammel kan jeg sidde på plejehjemmet og fortælle alle de andre gamle om mine eventyr som ridder i middelalderen og de stille hverdage i rummet. Jeg kan fortælle om dengang jeg blev spist af en kæmpeblæksprutte og da jeg huggede hovedet af en ildspyende drage. 

Men tak fordi jeg kan få lov at dele min spillemani med andre som jeg.

/Kickilicsious    
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her