Jeg købte PSU for noget tid siden, i en forretning (plejer at købe over nettet), og jeg troede først at der SKULLE det der monthly fee til for at ku spille overhovedet. Derfor købte jeg så det der Guardians License til den åndssvage pris af 80kr i måneden. Jeg spillede singleplayer delen og kom da rimeligt langt synes jeg, selvom det var underligt i forhold til mine gode gammeldags rpg's. Efter at have lært at styre og at finde rundt, tog jeg så en tur på nettet i multiplayerdelen, bare for at finde ud af at det er akkurat de samme baner som jeg havde spillet en gang. Jeg havde desuden fået unlocked "ekstra" menuen i singleplayer, og det er jo fuldstændigt identisk med multi over nettet. Anyways, jeg spiller nogle timer med forskellige folk, som alle sammen hader mig fordi jeg er af hunkøn. Skide englændere. Det er nu ikke noget der slår mig ud, er vant til at spille selv i den slags spil, og det er måske derfor jeg også syntes at det var spild af tid at spille multi. Og helt ærligt, lyssværd??? Ikke lige mig. Derfor ville jeg gå ing og opsige mit License, hvilket man kun kan over telefon med en engelsktalende nørd, der ikke kan forstå at jeg synes det er spild af både tid og penge at give penge for både internetforbindelse, live-medlemsskab, selve spillet som var dyrt nok i sig selv og til slut License. Jeg kan seriøst ikke se hvorfor jeg skulle spilde ekstra 80 kr i måneden for noget jeg ikke kunne lide og jeg synes ærligt talt også det er at rippe folk, når de har betalt for spillet. Man betaler da ikke ekstra for at spille FPS.....

Når det er sagt, så opsagde jeg mit License, men først efter at have skrevet til support 2 gange, blev henvist til sega som ikke kunne hjælpe når det er til 360, fik ringet til support og blev omstillet mindst 5 gange, for til sidst at skulle vente i næsten 25 min før jeg kunne tale med en der ville lade mig opsige det. Og prøv at tænk hvis jeg ikke var så god til Engelsk...

Undskyld jeg bitcher, men synes det var råddent at det skal være så bøvlet at opsige et enkelt abbonnement. Man burde ku gøre det over marketplace. 

Dem der overvejer at købe det, skal virkelig tænke sig om først, synes jeg, for spillet er ligeså plat online som offline

Over and Out!!!!   

Til alle jer derude.

Jeg har svaret på de spørgsmål i den der undersøgelse om reklamer og spil, og jeg må indrømme at jeg har en noget delt mening om spillet. Jeg synes det er fedt at kunne klæde sin character på i noget "rigtigt" mærketøj, og synes der mangler spil hvor dette er muligt. Men samtidigt føler jeg at der er nogen der prøver på at tage røven på mig ved at udsende budskaber om hvad der er rigtigt og forkert at gå i. Og det har så fået mig til at tænke. Er det bare udnyttelse af svage personligheder og moneymaking? Jeg ville sige ja, men alligevel synes jeg selv det er federe når tøjet findes i virkeligheden. Hurra for at være dobbeltmoralsk.

Når alt det er sagt, så er jeg jo stadig tilbage ved start, for mange mener at dette emne skal deles op i sort/hvid. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt kommentarer om emnet.

Det skal siges at jeg ikke vil lægge op til diskussion, bare gerne høre andres meninger på punktet og måske nogle af de argumenter der bruges, for jeg kan da ikke være den eneste som kom til at tænke over det??

Når nu opmærksomheden er fanget, vil jeg bare skrive om mine bedste øjeblikke med spil. Som jeg før har nævnt er jeg vokset op med dem og elsker stadig at bruge LOTS of time på dem. Jeg har hørt om dem der hælder til Zelda og FF, og jeg er da også selv tilhænger af disse serier og har stort set alle spil (eller har haft dem på et tidspunkt).

Jeg husker stadig da jeg første gang spillede Zelda. Min stedfar havde lejet en Snes i den lokale videobiks og vi brugte 2 dage på spillet. Thus, en besættelse startede. Jeg elskede det spil, og fik endelig spartet op til min egen snes og efter noget tid fik jeg Zelda a Link to the Past. Der gik mange, mange år før jeg kom igennem det. Efter min erhvervelse af nintendoen kom vi en dag til Tyskland. Mest for at købe billigt slik. Jeg kom dog ikke hjem med slik, men med et spil. Og sådan skete det at jeg faktisk blev pænt hård til tysk (alle spillene var jo også på tysk).

En weekend som alle andre kom min fætter på besøg for at holde gamer-weekend (en tradition vi stadig holder, dog ikke så tit). Med sig havde han et spil; Secret of Mana. Det tog os den weekend at komme igennem det, og det er stadig et af de bedste spil ever. Jeg kunne ikke få det ud af hovedet, og ville gøre alt for at få fat i det. Da vi så kom til Tyskland igen, så jeg det ved en tilfældighed og fik plaget min mor til at købe det. Hun gav sig til sidst, men jeg måtte ikke spille det før jeg havde ryddet op på mit værelse. Derfor blev jeg jo nødt til at spille om natten, for jeg havde andet at tænke på end at rydde op.

Nogle af mine bedste spillestunder er stadig de gode gamle dage med fætteren.

Final Fantasy serien blev jeg først bekendt med mange år senere, hvor en ven lånte mig sin playstation med Final Fantasy VII og VIII. Det skal jo dog siges jeg har spillet det lige siden. Jeg har for nyligt prøvet det nyere Dirge of Cerberus, og selvom jeg stinker til FPS, blev jeg jo nødt til at prøve dette spil. Jeg må sige at jeg blev helt WOW over at se Shinra Mansion i Nibelheim. Jeg havde aldrig troet jeg skulle se det på den måde.

Håber da at der er nogen der sætter pris på at høre en rollespillers livshistorie, hehe...

/Kicki