Long time, no see!

Hej Lifere!

Det er faktisk nogle år siden, jeg har skrevet en blog herinde. Det har nok noget at gøre med det ban, jeg fik hentet mig for lang tid siden. Men nu hvor jeg har været tilbage i nogle måneder, så synes jeg, jeg skulle opdatere min blog, på trods af, jeg ingen views får, nu hvor hardcore bloggers som Hyggen sidder på blog-tronen.

Anyway, Jeg har faktisk lidt på hjerte denne gang. Ikke ligesom mine gamle og umodne blogs, som (åbenbart) handlede om Bob Marley, deep pan pizza og Blauwy. Nej, jeg vil faktisk gerne dele lidt med jer omkring mit liv, as it is as we speak.


School-dropout.
Jeg gik på Rødovre Gymnasium på medielinien i perioden august 08 - marts 09. Jeg følte mig tilpas i gymnasielivet. Jeg mødte op til timerne, lavede mine lektier og drak så mange fadøl, så jeg til sidst måtte nasse øl af andre, fordi mine penge var brugt op. Det var tider. Men på trods af de gode tider, blev jeg mere og mere rastløs. Jeg har altid haft en passion for film og tv, og den passion blev pludseligt så stor, at jeg følte, jeg måtte væk fra gymnasiet og dedikere mit liv til branchen.
På trods af megen modgang fra lærer, vejledere og inspektør tog jeg springet. Jeg droppede ud! Problemet var bare, at jeg ikke anede, hvad jeg så skulle gøre af mig selv. Jeg var sølle 16 år dengang, så mine muligheder var stærkt begrænsede. Jeg fandt et alternativ - Produktionsskole. Min første tanke omkring produktionsskoler var selvfølgelig, at det var for slackers. For folk, der ikke gad være voksne og bare ville dovne den af, og så samtidigt få penge for det.
Jeg havde læst mig frem til, at Brøndby Produktionsskole havde en god filmlinie, så jeg gik derover, skrev mig op, og startede op umiddelbart efter. Det vidste sig at være det hidtil bedste valg, jeg nogensinde har taget.


Produktionsskole.
Første skoledag. Mærkelige mennesker. Ikke en skid at lave. Jeg vil hjem.
Det var nogenlunde min første dag på skolen. Det var hæsligt. Der var virkelig ingenting at lave. Jeg sad på nettet i 6 timer, og så tog jeg hjem igen. Jeg brokkede mig. Og som den dreng jeg nu var, ville jeg droppe ud uden at give det en chance. En af mine veninder sagde, at jeg skulle give det to uger, og hvis det så stadig var noget lort, så kunne jeg så overveje at smutte.
Long story short, jeg fik masser at lave, jeg lærte en masse, og jeg fik et fantastisk forhold til mine lærere.
Nogle af mine film fra skolen kan ses her :  http://vimeo.com/user2834648/videos - Der er beskrivelser under filmen.

Jeg lærte en masse, men jeg fik også en masse fantastiske venner, og ikke mindst en dejlig kæreste, som jeg lige har haft 8 måneders dag med (yiha!). Det var alt i alt det bedste halvandet år i mit liv so far. Og her fandt jeg ud af, hvad jeg skulle bruge mit liv på:
Jeg skal være fotograf. Film eller tv-fotograf.


Moving on.
Mit forløb på skolen var slut, og jeg skulle videre. Jeg blev sendt på HF på Avedøre gymnasium. Great. Jeg stoppede samme dag, som jeg startede. Jeg skulle ikke starte på et nyt gym, af flere årsager:
1. Jeg droppede ud af det første gym af en grund. Jeg skulle gå andre græsgange.
2. Det venskab som var i klassen på mit første gym kunne jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle genopleve et nyt sted. Alt for mange mennesker at holde styr på. Ja, sådan havde jeg det sgu.

Så jeg hoppede hurtigt videre, og eftersom jeg havde udviklet et virkelig godt venskab med en af mine filmlærere fra produktionsskolen, så skulle han jo have det at vide. Og det var hårdt. Han havde kæmpet meget for mig. For at få mig videre, give mig en uddannelse. Og nu havde jeg allerede droppet det. Og ja, jeg fik da også en skideballe, men han støttede mig. Sjovt nok, så støttede hele skolen mig i mit valg. Undtagen min vejleder (hende undgår jeg stadig, haha!).
Min lærer er et multitalent. Han er god til at lave film. Alt fra idéudvikling til at redigere det i avancerede programmer. Han synger fantastisk. Han har sin egen teatergruppe, der hedder Gorgerne. De har blandt andet lavet Chess sidste år, og SPAMALOT! her i november. Nu skal det her ikke blive en kærlighederklæring, men jeg ser utroligt meget op til ham!

SPAMALOT!
Min lærer var instruktør og skuespiller i musicalen SPAMALOT!, som lige har kørt på Gladsaxe Ny Teater. SPAMALOT! er en tony-award vinder og broadway-musical, som er baseret på Monty Python And The Holy Grail. Læs mere her : http://www.spamalot.dk/Spamalot_-_Teatret_Gorgerne.html
Jeg sad og så Zulu Gumball en hyggelig mandag, og jeg fik pludselig en besked. Det var fra min lærer. Han skulle filme musicalen over to dage, og han ville gerne have mig til at hjælpe. Jeg var beæret. Mit første fotoarbejde!!! :D Jeg skulle stå for det hele, og til den sidste forestilling skulle jeg være backstage og lave en dokumentar om den sidste forestilling, som jeg selv skal redigere til den kommende dvd.
Jeg var super nervøs, men det gik over al forventning! Det var 3 fantastisk sjove dage, og jeg fik meget erfaring med på vejen. Og så var min lærer super glad for de optagelser, jeg havde lavet. Så kan det jo ikke blive bedre! :D Så jeg satser på at være selvskrevet til næste musical, Teateret Gorgerne kommer med!

Så nu sidder jeg her, 18 år gammel. Jeg skal til at skabe en karriere, uden uddannelse, men dog et talent for foto. Jeg har en jobsamtale i næste uge, som måske kan hjælpe mig igang inde for tv-universet. Jeg starter med at lave tv, og hvis jeg skal have opfyldt min største drøm, så skal jeg ende som filmfotograf en skønne dag!



Jeg aner ikke, hvorfor jeg har lavet den her blog. Jeg trængte vel bare til at lette hjertet for al den begejstring, jeg sidder med lige nu.
Jeg kunne blive ved med at skrive, så jeg har lavet en lettere overfladisk gennemgang af de sidste to år af mit liv.

Tak, hvis I gad læse det hele :D det betyder meget!


- Kevin.

Ps. Mine to venner og jeg starter snart et sketchshow på youtube. Vi hedder The Funnel Of Philosophy. Her er en lille teaser :  
(husk hd, og ja, jeg har hovedrollen. Jeg skulle måske have klippet mit hår og barberet mig inden).