Omvæltning

Efter længere tids opsejling har min moder valgt at forlade min stedfader. Det kommer mindre bag på mig end det gør på så mange andre i omgangskredsen, specielt da der igennem længere tid har været umuligt at skabe en god stemning trods gentagne forsøg af undertegnede.
Min moder har nu valgt at flytte i et kolonihavehus uden elektricitet for at gå tilbage til det basale og finde glæderne i livet som nødvendigvis ikke altid er penge. Jeg støtter hende naturligvis i alle hendes valg og håber alt godt for hende, men min beslutning for 3 måneder siden om at flytte ud til min fader viste sig altså, heldigvis, at være rigtig. Seneste nyt er at min stedfader på ingen måde har lyst til at have noget at gøre med min sport, hvilket jeg tolker som at vi over en længere periode stille og roligt slipper kontakten hinanden imellem fuldstændigt. Det gør mig ondt hver gang ægteskaber ikke lykkedes da jeg selv drømmer om kun at foretage ét ægteskab her i livet når jeg en gang finder den rette. Trods det forholder jeg mig overhovedet ikke til denne episode; jeg gider det simpelthen ikke længere.

Er jeg for følelseskold?