Juxer's blog
14-06-2011 - 22:54

Juxers yndlingsbeats (100-91)

Hiphop har altid været en genre jeg har værdsat på grund af dens, generelt set, lyriske overlegenhed i forhold til andre genrer. Jeg har altid været en rimnørd der har set sproget mere som et værktøj end en udtryksform, men når alt kommer til alt, så er beatet afgørende for om jeg overhovedet gider at grave mig ned i teksten i en sang og dissekere den for guldkorn. Det kan lige så vel være en futuristisk robot-lyd som et gulvrystende kick eller et støvet jazz/soul-sample der gør at jeg begynder at bobbe hovedet. Sidstnævnte har også været med til at udvide min musikhorisont markant og lært mig at værdsætte inspirationskilderne der har været grobund for mange af de artister jeg lytter til i dag.

Listen har længe været undervejs, og selv efter timers bearbejding synes jeg ikke at den er fuldstændig. Enkelte beats vil rokere pladser afhængig af humør, men jeg har forsøgt at være så objektiv i min bedømmelse som muligt. Det overordnede kriterie har ganske enkelt været hvilke beats jeg helst ville høre i deres instrumentale versioner. Originalitet, diversitet og indflydelse har også haft en lille smule at sige, men i sidste ende skal denne liste gerne reflektere hvad det er jeg lytter til af hiphop. Retteligt skal det også siges at jeg, trods at jeg efter eget udsagn er ret velbevandret i hiphop, selvfølgelig kun har hørt en brøkdel af alle hiphop-beats der findes. Forhåbentlig vil "nye" beats kunne tage andres plads når jeg opdager dem, så dette skal blot betragtes som et øjebliksbillede.

Jeg vil tælle ned og bringe 10 beats om dagen i 10 dage. Des længere vi kommer med listen, des mere præcis vil de respektive sanges placering blive. Uden videre kommer her de første 10 beats der netop klarede cuttet til min liste:




100. Jurassic 5 - Future Sound






 












99. Eric B & Rakim – Don't Sweat The Technique






 












98. Mos Def ft. Slick Rick – Auditorium






 












97. Gang Starr - Just To Get A Rep






 












96. Lupe Fiasco - Daydreamin'






 












95. Aesop Rock - None Shall Pass






 












94. Kanye West - Through The Wire






 












93. K-os – Love Song






 












92. Jurassic 5 - A Day At The Races






 












91. Masta Ace ft. Jean Grae - Soda & Soap






 







Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her