Treefight For Sunlight - A Collection of Vibrations For Your Skull

Treefight For Sunlight er en af de nyeste skud på den danske indie-himmel, men hvor majoriteten af de eksisterende har en lyd der let kan forveksles med hinanden har disse fire nordjyder deres helt eget særpræg. A Collection er en injektion af positivitet i vores vinterlige nedtrykthed. At lytte til albummet er en ren musikalsk lykkepille der minder en om hvor smukt livet er.

På åbningsnummeret A Dream Before Sleep danner triumferende klavertangenter en hvirvel så smuk at denne kunne være kodeordet til himmerigsporten og understøttes af vokalharmonier i falset. Denne smittende, juvenile poppsykedelika får ledskab af simple, men effektive slagtøjskompositioner og et arsenal af andre instrumenter der på klogeste vis bruges sparsomt i det overordnede billede af arrangementer.

Denne næsten kontinuerlige følelse af glæde bliver en smule mere heterogen hvis man har overskud - det kan være svært med disse fængende melodier - til at betragte det til tider dystre tekstunivers, der står i stærk konstrast til det instrumentale. Melankolien i tekstdelen er særligt ironisk på Riddles in Rhymes der paradoksalt nok sætter spørgsmåltegn ved naiviteten i iagttagelsen af en Kellogg's-pakke fra et børneperspektiv.

Trods dette er det dog stadig, uden sammenligning, vokalharmonierne, hvor der kan drages tydelige paraleller til Panda Bear, Fleet Foxes og Beach Boys, der er i fokus. Disse er af en sådan kvalitet at man ser bort fra alt andet og bare giver sig til at synge med på de ekstremt fængende og velskrevne popmelodier der sjældent er hørt så gode på dansk grund. Særligt Rain Air med sit englekor og What Became of You and I? med sit uomtvistelige sing-a-long omkvæd udmærker sig som popperler, der med sin sødme får undertegnede til at længes efter sommervarmen og følelsen af at livet er en leg. Jeg kan virkelige ikke understrege nok hvor gode popsange der befinder sig på denne skive.

Albummet brydes op af Time Stretcher som er en langt mere dyster affære end de resterende skæringer på albummet, men når det begrænser sig til dette ene nummer, der velvalgt er placeret som rosinen i pølseenden, fungerer det mest som et niv i armen og en reminder om at komme tilbage til planeten Jorden efter denne rejse ud i et kalejdoskopisk musikalsk univers.

A Collection er enden af regnbuen man troede kun fandtes i ens fantasi, en farverig sommereng med vinden i håret, ernæring til sjælen; at få lov til at være naivt lykkelig i bare en halv time.
Skal man tage de kritiske briller på - hvilket gøres mere af pligt end lyst - kunne man på fremtidige udgivelser tænke sig endnu større lyrisk udfoldelse. Undertegnede kunne ydermere have undværet intermediumet Tambourhinoceros Jam der, at dømme fra titlen, må være en hyldest til pladeselskabet i form af instrumentalt virvar, men i denne lytters ører blot er et kort, endog irriterende opbrud i strømmen af energiske popvulkaner. Dette ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket af denne plade hvis essens må kunne opsummeres i ét ord; glæde. Er det ikke det vi alle leder efter i livet?

KARAKTER: 9/10

YNDLINGSNUMMER: