Juxer's blog
13-12-2010 - 23:48

Juxer anmelder

I anledningen af den fine nævnelse i MeanNesquicks blog som værende en af de bedste bloggere her på siden synes jeg at det er på tide at jeg gør noget ved den. Indtil nu synes jeg ærligt talt ikke at mine blogs har været særligt dybdegående eller endvidere interessante, og nogle har da også været til lige så meget for opmærksomhedens som underholdningens skyld.

Dette skal (i hvert fald i et enkelt segment) være slut, da jeg har i sinde at anmelde ting. Ikke spil, da jeg ikke har tiden til at gå i dybden, hvis overhovedet spille dem, længere. Hellere musik som må siges at være en af mine helt store interesser i øjeblikket. Jeg kan også godt anmelde en film eller et arkadespil til nød, men det er altså musik jeg vil have den bedste mulighed for at gå i dybden med da jeg kan have en plade kørende i baggrunden flere gange i løbet af en dag i stedet for at jeg skal dedikere tid til at foretage analysen.

Formålet med tiltaget er at forbedre mine danskkunstskaber og dygtiggøre mig yderligere i formulering, tegnsætning etc. Derudover vil jeg selvfølgelig også gøre mit bedste for at forsøge at præge jer med min smag som jeg selvfølgelig synes er verdens bedste 8-).
Synes I tilmed at bloggen er underholdende er det kun et plus, og for at gøre den en anelse mere interaktiv vil jeg derfor tilbyde at I som læsere fremover kan skrive en kommentar til min seneste anmeldelse og foreslå hvilket værk der skal i vælten næste gang. Jeg forbeholder mig ret til at fravælge hvis jeg ikke finder nogle af foreslagene interessante nok, og jeg vil med det samme sige at det selvfølgelig hjælper at foreslå noget der grænser sig op ad min smag, men det er så absolut ikke påkrævet.

For ikke at lægge flere mursten oven på denne væg, så vil jeg bare sige at jeg håber i ikke tager tiltaget og dens lettere arrogante udtryk den måske medbringer sig ilde op. Det er jo ikke en anmeldelse for ingenting.

Første anmeldelse i rækken er af James Blakes "Klavierwerke" da Lilleprinsen syntes det lød som noget der var gået i stykker.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.