Anmeldelse - Battle for Asgard

Min anmeldelse af Viking: Battle for Asgard

Efter en periode med lidt inaktivitet ta'r bloggen nu fart igen; den lovede anmeldelse af Viking: Battle for Asgard markerer forhåbentlig starten på endnu en aktiv periode :)



I og med at sidste indlæg handlede om selvsamme spil - og fordi en spillemæssig revolution ikke er indtruffet i spillets afsluttende kapitel - så ta'r jeg lige en kort anmeldelse hér, hvor jeg ridser de afgørende punkter op.

Jeg er grundlæggende enig i Xboxlife's anmeldelse. Spillet gør ikke noget fantastisk for genren, men underliggende fungerer det i din forstand, at det underholder... og det er nu engang grunden til, at man køber sådan en fætter.

Spillet positive sider kan imo stilles op således:

Gameplayet er hack'n'slash, når det er bedst. Kampsystemet er funktionelt og simpelt uden at blive kedeligt, og de to angrebsknapper (X og A) begrænser ikke mængden af de brutale komboer, der med rette kan fyres af mod Hel's lejesvende.

Spillets gameplay har en vis varians, idet man på hver af de tre øer søger først at bygge en hær op for derefter at angribe Hel's bastioner. Selvom mange af sekvenserne går igen, så er det dog i forskellige miljøer, med opgraderede moves og med forskellige fjender.

Grafikken er gennemgående flot, selvom den plages af divergerende kvalitet. Nogle lyseffekter trækker op, hvor visse texturer ikke virker synderligt polerede. Det er dog svært at bestride spillets fortrin, når det kommer til de helt store kampe. Alle krigerne er detaljeret udført, og der er mildt sagt gang i den i Midgård, når Skarin og kumpanerne gi'r den gas. Imponerende ser det ud, og frameraten er ikke værre, end det er til at overse - med enkelte tunge dyk.

I den anden boldgade har vi de negative punkter, der beløber sig til følgende vederstyggeligheder:

Lyden er ringe. Det nævnte jeg tidligere, og det holder jeg fast ved. Der er sparet for mange effekter væk, og et mere konsistent lydbillede hele vejen over ville gøre en del for spillet.

Der arbejdes til tider med forholdsvis store distancer for at nå noget, man har prøvet flere gange før. Det er svært ikke at give spillet et rap over fingrene for at flirte med kedsomheden nogle gange, men igen - sådan er de her spil ofte bare.

Det er ingen rigtig replay-value at finde. Du får et achievement på hard og fjenderne bliver styggere, men mere er der altså ikke at komme efter.

Historien bliver ikke mere end en tynd facade, der dog holder spillet kørende.

Konklusion

Som I kan høre, så er det ikke en imponade, jeg smider af mig. Spillet bygger grundlæggende på noget godt, der dog trækkes ned af for mange småfejl, for lidt aspiration og for meget generisk hack'n'slash til tider.

Spillet er fint - godt hvis du er til slagsen - men det er ikke til en topkarakter. For mig bliver det en titel, der skal gennemføres en enkelt gang eller to for derefter at blive sendt videre i systemet.

Har du tid til at game intenst i en weekend, og tørster du efter stride strømme af virtuelt blod, så er her et godt bud - men så heller ikke mere!

Præsentation: 7
Grafik: 8,5
Lyd: 5
Gameplay: 7
Replay Value: 5

Samlet vurdering: 7