Ældre anmeldelser fra dette site (GeoW og Bioshock)

Et par anmeldelser af lidt ældre dato, som jeg skrev herinde sidste år:

Bioshock

- Big Daddy

Bioshocks hypede baggrund som spillet, alle fandt spændende, men ingen rigtig vidste hvad handlede om, skabte en del hype. Det kan som bekendt sælge spil, men det kan også slå de urimelige forventninger til jorden, når spillet endelig blænder op på tv'et!

Historien, atmosfæren og indtrykket er centrale elementer i den parallelverden, der danner fundamentet for udgivelsen. Rapture er navnet, kalenderen siger en ukendt dato i 1960.

Mere i dybden med spillets fantastiske atmosfære er der vist ikke grund til at begive sig ud af, de samtlige sitets brugere med garanti har været igennem hundreder af siders litteratur om emnet.

Men lever gameplayet op til den sublime historie? Mit svar er et rungende JA. Trods den måske lidt overhypede originalitet i gameplayet, der måske i virkeligheden er mere eller mindre stjålet fra System Shock-serien, så virker Bioshock for gennemsnits-gameren som en ganske unik oplevelse. Alene det, at du har mulighed for at attributere talrige genmodficerende "plasmids" til din karakter, der ret basalt set fungerer som magier, gør Bioshock til et spil, der måske ikke er unikt, men som står ud fra mængden. Lidt kritik kan måske falde på overflødigheden af flere plasmids, der reelt højst hjælper en smule i ganske få situationer; men overordnet set fungerer det altså. Du har muligheden for at dræbe på mange måder, og du kan bruge det til andet end eye-candy. Gør en fjende til en ven, sæt ild til et lig og brug det som skjold med telekinese, få sikkerhedsapparaturet til at arbejde for dig. Mulighederne og kombinationerne er nok til at garantere en unik gennemspilning igen og igen.

Det hele skal dog ikke gå op i pyrokinese og andre finurlige påfund. Charmen fra en god gammeldags shotgun eller granatkaster står uanfægtet, og disse kan også bruges hele spillet igennem. En kombination af et våben og en plasmid er ofte den mest fornuftige fremgangsmåde.

(her indser undertegnede, at alle pt. kender til det underliggende gameplay, og vi går direkte til konklusionen. Alle ved hvordan Big Daddy/Little sister-konstellationen håndteres osv.)

Bioshock er pisse fedt. Hvis du kan lide et actionbrag, men også kan lide en historie der følger med, at undersøge alt omkring dig og at eksperimentere, så er det et spil, der vil kunne varme din xbox i mange timer. Grafikken er imponerende, selvom unreal 3-motorens små skønhedsfejl nogle gange spolerer oplevelsen en smule: Lig uden texturer, detaljer der pludselig bliver loadet ind i banerne osv. er set jævnt fordelt ud over banerne, men det er naturligvis bagateller, der på ingen måde ødelægger helhedsoplevelsen. Vandet er, som man også blev sat i forventning, noget af det absolut flotteste til dato. Jeg håber personligt, at andre udviklere får lov at plagiere teknologien langt ind i helvedet, for vi har brug for mere af den slags.

Sværhedsgraderne var umiddelbart en smule utilfredsstillende, idet jeg mente, der var for stort et skæld de tre trin imellem (easy, medium og hard). Anmelderen her indrømmer også tøvende, at han havde svært ved spillet selv på medium i starten. Det viser sig dog, at man med omtanke og tålmodighed kan få miljøerne til at arbejde så meget for sig, at spillet er rimeligt overkommeligt for førstegangsspillere på selvmedium, som da også er den sværhedsgrad, jeg vil anbefale, du prøver kræfter med først. Du vil stifte bekendtskab med oplivelsesboksen aka Vita-chamber (eller noget), men du vil ikke blive permanent logerende

Forvent dig ikke et spil, du skal bruge måneder på at løse gåder og kæmpe dig roligt igennem. Du får action hele vejen, men det er intelligent action. Det er action med kant og med indlevelse og spilmæssig differentiering. Du får ikke samme oplevelse to gange, hvis du har en smule fantasi.

 

Multiplayer

De mest kritiske sjæle vil nok mene, det er et aspekt, udvikleren ikke burde have overset. Imidlertid er multiplayer ikke lig med en god spiloplevelse. Ressourcerne til en sådan skal tages et sted fra, og singleplayeroplevelsen er virkelig komplet her. Man kan ikke undgå at gå en smule på kompromis et eller andet sted, hvis man vil have det hele. Bioshock er singleplayer, når det er bedst. Stemning og feel i højsædet. Multiplayer-fanatikerne bliver måske skuffede, men det her spil har altid været en oplevelse for dig, din stue og dit fjernsyn. Færdig.

Bare for det hele ikke skal være en stående fanfare, så er der lidt kritik. Jeg synes, man med kameraet og de masse små dingenoter, der skal samles op undervejs sætter en smule af gennemspilningens oplevelse til livs. Forstå mig ret: Det her spil skal de fleste nok finde rigtig mange timers sjov i, men at skulle tage en røvfuld billeder af alle slags splicere (fjender) osv. er altså ikke sjovt 3. gang. Det er bare noget, man skal, og det kan ødelægge stemningen en smule, når du mere har lyst til at pumpe 50 kg bly i maven på en splicer end at hive den ind i en fotosession.

Gør dig selv en tjeneste at give spillet en ordentlig chance. Jeg har hørt flere, der føler sig lidt for overvældet i starten og bare vil have en shooter, men når du begraver dig dybere i spillets facetter og historie, det varierede og gennemtænkte gameplay og virkelig oplever stemningen, så vil du begynde at forstå, at det er et sandt guldkorn! Spillet er ikke bare godt, det har stil. Det er sjældent, man kan komme med sådan et udsagn om et spil.

Grafik: 9,5
Lyd: 10
Præsentation: 10
Gameplay: 9,5
Lasting appeal: 8,8

Samlet vurdering: 9,5

Gears of War



Nu nævnte jeg i min sidste anmeldelse, at Bioshock var et meget hypet spil. Det er også rigtigt, men man kan ikke rigtig putte hype og 360'eren i en sætning, uden at komme omkring Gears of War. Holdet bag spillet er gengangere fra tidligere tiders online-mastodont, Unreal Tournament, og det reflekteres tydeligt i design, feel og macho-attitude.

She's got the looks

Single-player er, som alle nok er klar over, en fryd for øjet. Da gears kom, var det ubetinget det flotteste spil til 360'eren, let alone any console. Hele spillet kører flydende og Unreal 3-motoren udretter mirakler i forhold til modellerne, der er uhørt detaljerede og levende. Hvis man skal finde en plet på værket, så må det være vegetationen, der fremstår livløs og kedelig. You can't have it all!

Grafikken var netop årsagen til, at spillet på et tidligt stadie fik så meget hype. Som man nok fornemmer, er det en bekræftet anmelder, I har med at gøre. Det skuffer på ingen måde. Imidlertid er flot grafik ikke nok til at holde en sand nørd klistret til skærmen. Der skal være lidt mere under overfladen! Er der da? Ja. Er der nok? Jaaaah...

Underneath the glimmer

Forstå mig ret, Gears of War er et super godt opbygget. Kampene kan være intense, men man føler måske hurtigt, man er landet foran en gammel arkade-box fra 90'erne; altså når vi snakker gameplay. Du går lidt frem, der kommer nogle fjender, du dræber dem. Du går lidt frem igen, der kommer flere fjender, du dræber dem. Det hele er et sandt overflødighedshorn af effekter og blodsplatteri, men det er repetetivt, og man kan måske føle sig understimuleret.

Mit råd er, at enhver action-hungrende gamer skaffer sig spillet - det skal der ikke være tvivl om. Mit råd er også, at man lægger en hård linje for dagen, hvad angår sværhedsgraden. Det skal være svært, før det er intenst. Det skal være intenst, før du holder gejsten oppe igennem de hundredevis af kampe, der for manges tilfælde næsten kunne være byttet ud.

Hvad spillet savner i varians, henter det dog en hel del af i co-op. Det er fantastisk at spille sammen med en kammerat i stuen eller over xbox-live. Jeg vil gå så langt som at påstå, at en kammerat burde være inkluderet i pakken. Det er vitalt for en fed oplevelse.

Gears of War lever op til en hel del af hypen, men det er nok ikke et spil, der vil blive husket for fantastisk gameplay og revolutionerende tanker. Mindre kan dog også gøre det.

Grafik: 9,5
Præsentation: 8,5
Lyd: 8
Gameplay: 8,5
Lasting-appeal: 8

Samlet vurdering: 8,5