Jenslyn87's blog
29-03-2008 - 18:18

Korte anmeldelser af ældre spil

Som dedikeret (og engageret!) nørd har jeg prøvet kræfter med en del forskellige spil i løbet af de sidste år. For lige at få bloggen godt i gang kommer her et par korte anmeldelser til at lægge den værste bund:

Zelda

Zelda: Ocarina of Time

I min verden det bedste spil i nyere tid. Zelda-serien formåede med denne udgivelse på én gang at fortolke en gammel serie i 3D og forny genren i den verden, den indtog. Spillet var og er episk i sit udtryk og kvalitet; det fornemmer man næsten fra starten, når man første gang træder ud fra Links hytte til den verden, der vel i dag står som det "ægte" Hyrule.

Kampsystemet var fænomenalt. Lock-on teknikken gjorde controlleren langt mere brugbar i en genre, der ellers havde været plaget af kameraproblemer og ringe styring.

Historien var serien tro. Fantastisk dybt er det ikke, men det er dybt nok til, at spilleren kan fatte reel interesse i forløbet, og til at overbevise en om, at hende her prinsessen skal reddes for enhver pris.

På mange måder gjorde Zelda det, mange nyere titler har svært ved: Kombinationen af de bedste elementer fra en gylden serie med de muligheder, der findes i dagens maskiner. På den ene side var hele svadaen med Zelda, fangekældrene og item-fokuseringen den samme, men på den anden er spillet 3D, når det er bedst. Tidsaspektet i titlen var fantastisk og gjorde, at Hyrule virkede som det, de engelsksskrivende anmeldere ynder at kalde for "a living, breathing world". Det var ganske enkelt noget, man ikke kunne lave i 2D.

Alle Zelda-spil har haft noget unikt at byde på, og de fleste står for mig også til et 10-tal, men ved lige netop denne titel kan jeg nok byde på det mest klokkeklare af slagsen, der overhovedet kan fyres af.

10/10.

gameplayZelda

More to come...


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her