'Splosion Man - En anmeldelse

Hvad gør man når man er en ny udvikler, og efter to halvlunke sportsspil, står og mangler et nyt projekt? Man begynder og udvikle spil der er behov for, og på Xbox konsollen er der desperat behov, for nogle platformsspil. Twisted Pixels har gjort netop det, og efter den farvefyldte humørbombe The Maw, er udviklerholdet klar med endnu en titel til Xbox Live Arcade, kaldet ’Splosion Man.

The Maw var et utroligt sjovt spil, og skilte sig ud fra mængden, og præcis det samme gør ’Splosion Man. I en spilverden, hvor kreativitet efterhånden er noget af en mangelvare, er det skønt at se en udvikler der tør noget.
’Splosion Man er noget så simpelt som et klassisk 2D sidescrolling platformsspil. Du tager som spiller kontrol over et noget mislykket eksperiment, kendt som ’Splosion Man! Dit mål er at undslippe det underjordiske laboratorium, hvorfor? Fordi ’Splosion Man gør, hvad der passer ham, og er ligeglad med andres meninger.

Nu skal i ikke tro at ’Splosion Man er en mørk dyster person, hvis eneste mål er hævn. Nej i stedet, er det den skøreste, mest vanvittige og charmerende spilkarakter til dato! Om det er ulykken, der har gjort denne fyrs hjerne helt og aldeles forskruet, er komplet ligegyldigt. Humoren er så varm, og så fantastisk, at jeg straks følte mig som en del af denne verden. På et hvilket som helst tidspunkt, kan vor kære hovedperson, finde på at skrige ”Get to tha choppa!!” ”Hasta La Vista Baby!” eller andre underlige, og fuldstændigt irrelevante kommentarer, som garanteret ville have overrasket dig, og frembragt et par grin, hvis ikke jeg havde afsløret det. Heldigvis er ’Splosion Man spækket med overraskelser, af den komiske slags, hvilket også skinner igennem ved diverse achievements. Der er 47 kager gemt i spillet, og skulle du finde dem alle, får du ”Not a Portal reference” achievementen, og sådan er der flere skøre navne og beskrivelser. Men hvad får du for dine 800 magiske fremtidspenge? Blandt andet er der muligheden for at åbne, gamer pictures, et premium tema og tøj til din avatar, efter den nye opdatering kommer. Lyder det ikke skønt!

Men gameplayet er så simpelt, at selv den tungt refererede Arnold Schwarzenegger ville kunne forstå det. Kom fra den ene ende af banen til den anden, uden at dø, løs nogle puzzels og dræb nogle få fjender. Så simpelt og alligevel så genialt, og så sjovt. Det er efterhånden lang tid siden, vi har set et rigtigt platformsspil. Et platformsspil, der ikke bruger tid på våben og andre afvigelser, men fokusere udelukkende på hoppen. ’Splosion Man er derfor som at slentre ned at mindernes allé, jeg husker de mange sjove og frustrerende timer jeg har tilbragt med spil som Rayman, og jeg kan ikke forstå at der er gået mere eller mindre tolv år, (næsten) uden et virkeligt platformsspil. Det kan være en af grundende til jeg syntes ’Splosion Man er så mesterligt. Som ’Splosion Man kan du gøre én enkelt ting, nemlig at (eks)splodere, dette er muligt at gøre tre gange, inde ’Splosion Man skal have meget kort pause.

Udfordringer kommer ikke i form af fjender, for selv om der er nogle modstandere her og der, så er selve banen modstanderen. Banedesignet er derfor ekstremt vigtigt, og heldigvis, slår Twisted Pixels ikke fejl. Banedesignet og variationen er intet mindre end genial. Selvom baggrundene essentielt er ens, så er variationen i de forskellige platformssekvenser, og måden hvorpå de skal løses spot on. Spillet er i starten en leg, men efterhånden som du baner dig vej gennem de halvtreds single player baner, bliver sværhedsgraden naturligvis højere. Dermed kræver spillet faktisk noget af dig som spillet, du sidder ikke fastspændt og skyder endeløse horder af fjender, med dine øjne lukkede, næ nej du skal kunne ’splodere med guddommelig præcision og hurtighed, samtidig skal du kunne forudsige hvad der vil ske, rundt om hjørnet. Gameplayet er hurtigt, flydende, krævende og uhyrligt sjovt. Jeg fandt ikke ’Splosion Man kedeligt eller repetitivt på noget tidspunkt, specielt fordi nye gameplay mekaniker hele tiden bliver tilføjet. Hvad enten vi taler om eksplosive tønder, der sender dig flyvende gennem det halve af banen, dødelige laserstråler på væggen, underlige stråler der lader dig ’splodere uendeligt, eller stråler der forhindre dig i at ’splodere, ja så har vi hele tiden noget nyt. Der er endda også en lille bosskamp her og der.

Min største frygt var frustrationsniveauet, da mit temperament ikke tillader fejltagelser, og da spillet fokuserer meget, på ufattelig præcision, kunne jeg meget vel have forladt spillet i vrede. Heldigvis er der godt med checkpoints, hvilket (næsten) aldrig fik mig til at komme helt op i det røde felt. Hvis jeg dog en sjælden gang nærmede mig, skulle jeg bare tage et kig på Hr. ’Splosion Man, og så følte jeg mig straks oven på igen. Dermed ikke sagt at spillet ikke er svært, det er utroligt krævende, og kræver at du har reflekser gode nok til at undvige et syvårigt barn med sukkerrush, der samtidig har adgang til dartpile. Du kommer til at dø. Meget. Hvis du er casual og dermed ikke gider, at blive ved med at dø det samme sted halvfjers gange, får du muligheden for at springe banen over. Som straf skal man bærer et lyserødt balletskørt, indtil man gennemfører en anden bane. Hvis du derimod elsker at blive udfordret, er der intet der forhindre dig i, at fortsætte dit sadomasokistiske fortagende. En anden god ting, er at det ikke er spillets design der er noget i vejen med, hvis du fejler, er du bare ikke god nok, hvilket er en virkelig god ting. Skulle du blive træt af at spille alene, er der også hele halvtreds specialdesignede multiplayerbaner at boltre sig i.
Hele spillet er dækket af en fantastisk grafisk side. Selvom baggrundene som sagt er meget ens, så er designet farvefuldt og humoristisk. Skulle du springe nogle af de mange forskere i luften, så er det ikke blod der sprøjter ud, men kød i mange forskellige former, det ligner altså en helt slagterbutik. Kameraet vil også nogle ganske skifte til andre vinkler, så det ikke er det samme synspunkt man har hele tiden. ’Splosion Man selv er en farvefuld eksplosion, og hver gang han ’splodere kommer der en flot røgsky til følge, og den grafiske side passer perfekt til setup’et. ’Splosion Mans udbrud kommer i perfekt synkronisering med de mange tegnefilmsagtige lyder, der akkompagnerer resten af designet på en skør og fantastisk måde

’Splosion Man repræsenterer hvad jeg syntes spilverden mangler disse dage. Spillet er flot designet, humoristisk, innovativt, farvefuldt og fyldt med personlighed, jeg kan simpelthen ikke finde nok superlativer til at beskrive dette spil. Det er utroligt at se hvad et udviklerhold som Twisted Pixels kan lave, og at prisen er et stykke under de hundrede kroner gør bestemt ikke min glæde mindre. ’Splosion Man er måske ikke et mesterværk, men jeg var fandens godt underholdt, og kan med glæde sige at dette er det bedste spil indtil nu, dette år. Så hvis du står og mangler et sjovt platformsspil til Xbox 360, er ’Splosion Man det perfekte valg, det er et genialt spil.