heinstach's blog
05-10-2013 - 23:42

Mit eget iPhone-spil!

PHEW!

Det er godt nok længe siden, jeg har lavet et blog-indlæg her på siden, men nu synes jeg, der er noget at skrive om igen. Gennem de sidste 13 måneder har jeg sammen med en grafiker og en programmør arbejdet på et fritidsprojekt - et gratis quizspil til iPhone, som vi har valgt at kalde Hippo.  Spillet er opkaldt efter Hippocampus, som er den del af hjernen, der styrer lagringen af hukommelse. Hippocampus er formet lidt som en søhest, og derfor er vores logo udformet som et spørgsmålstegn i søhesteform.

 
   

Hårdt arbejde!

Jeg selv arbejder til daglig som spilproducer hos en stor dansk spilproducent, og derudover består vores lille tremandshold af en meget travl selvstændig grafiker og en meget travl programmør. Under de 13 måneder er mine medsammensvorne begge blevet fædre igen, så nu har vi hver især både kone og 2 børn. Af disse grunde er udviklingen ofte foregået ud på de sene nattetimer - når resten af familien er gået til ro.

Hver især har vi lagt mindst 1000 timer i projektet, så vi er rigtigt glade for, at det lykkedes os at få udgivet Hippo fredag d. 27. september i App Store - dagen før vores programmør skulle holde et 2 timer langt foredrag for ca. 80 deltagere om netop udviklingen af Hippo - det var heldigt!

Lidt sjove facts (et af dem er lidt overdrevet)

- Vi har lavet godt 10,000 spørgsmål på dansk, og heraf har vi oversat ca. 8,500 til engelsk også. Og vi vil løbende tilføje nye spørgsmål til databasen.
- Vi har skrevet ca. 65,000 (ikke-autogenereret) linjers kode til Hippo
- Vi har skrevet mere end 7,000 e-mails til hinanden under udviklingen af Hippo.
- Vi har drukket mere end 100 mio. liter cola de seneste 13 måneder

Hvis DU vil lave spil...

Vi udgav for 3 år siden et lille, simpelt spil til Windows Phone 7. Det spil var meget mindre i omfang, og vi brugte det som en test til at vurdere, om vi havde lyst til at fortsætte med et lidt større projekt. Så har du et talent - eller måske bare en god ide - og har du lyst til at lave spil, så bør du bestemt ikke holde dig tilbage. Find sammen med nogle venner, som du mener kan supplere dine talenter, og gå i gang. Der findes et hav af lettilgængelige værktøjer til spiludvikling, men først og fremmest skal det være lysten, der driver værket.

Nu vil jeg tilbage til Hippo, for jeg har stadig en times arbejde på det i aften. Og hvis du skulle have lyst til at prøve Hippo, så hent det endelig. Men lad være med at udfordre mig, for jeg kender alle svarene :-)


Dette blogindlæg er lavet iflg. aftale med Morten Skou.

21-05-2010 - 22:56

1000/1000 i Game Room!

Så lykkedes det...

Planen har, siden Game Room blev lanceret 24. marts i år, hele tiden været at blive den første i verden til at få 1000/1000 i dette fantastisk spil.

Siden udgivelsen af de seneste 7 titler i onsdags kl. 11, har jeg, kun afbrudt af ca. 5 timers natten til torsdag samt spisning og lidt hygge med konen og børnene, spillet stort set uafbrudt for at nå det, og i morges kl. 04.51 nåede jeg endelig Level 30, unlockede Military Theme og placerede det i min spillehal og straks poppede den sidste achievement, Fancy Arcade, op.

Det var en superfed fornemmelse. Og endnu federe, end da jeg nåede 200/200 i Scramble som den første. SonicDK ved, hvad jeg taler om. Han var den første i verden til at få 200/200 i Gunstar Heroes.

Det har dog været en noget hårdere kamp denne gang. Hvor Scramble tog ca. ½ time, så har denne bedrift vel krævet i omegnen af 200 timers spilletid og mange frustrationer, pga. en del meget svære spil.

Mit højre øje er pga. overanstrengelse i nat meget rødt og har løbet i vand hele dagen :-)

Jeg har i alt købt 49 af de 51 titler, der p.t. er udgivet (hvilket har kostet mig 11.760 Microsoft Points), men det har været det hele værd. Tror jeg nok :-)

Medaljefordeling på hhv. Point Buster, Survivalist og Time Spender (visse spil har kun en Time Spender-medalje):

Guld = G
Sølv = S
Bronze = B

Med fed har jeg markeret de eneste spil, jeg ville have købt, hvis ikke det havde været for achievement-jagten.

Adventure G
Armor Battle G
Asteroids: G-S-B
Asteroids Deluxe: G-G-G
Astrosmash: G-G-G
Basketball: G
Battlantis: G-G-G
Battlezone: G-S-G
Canyon Bomber: S
Centipede: G-G-G
Combat: G
Crystal Castles: G-G-G
Demons to Diamonds: G-G-G
Finalizer: G-G-G
Football: G
Grand Prix: G
Gravitar: G-G-G
Jungler: G-G-G
Keystone Kapers: G-G-G
Lunar LAnder: G-G-G
Megazone: G-G-G
Megamania: G-G-G
Millipede: G-G-G
Mountain Madness: G
Night Driver: G
Night Stalker: G-G-G
Oint!: G-G-G
Outlaw: G
Pitfall: G-G-G
Rack'em Up: G-G-G
Realsports Tennis: G
Red Baron: G-G-G
Road Fighter: G-G-G
Scramble: G-G-G
Sea Battle: G
Shao-Lin's Road: G-G-G
Shark! Shark!: G-G-G
Space Armade: G-G-G
Space Duel: S-G-G
Space Hawk: G-G-G
Stampede: S-G-G
Star Raiders: G
Sub Hunt: G
Super Breakout: G-G-G
Super Cobra: G-G-G
Tempest: G-G-G
Tutankham: G-G-G
Yar's Revenge: G-G-G

Next up: Level 40...
28-02-2010 - 17:14

150.000!

150000

Så lykkedes det at ramme 150.000, som var et af 3 delmål, da jeg 22. marts 2009 ramte de 100.000.

Delmålene var:

1) 150.000 gamerscore
2) 100 XBLA-spil med 100% gamerscore. Havde dengang 47 og nu 64.
3) 100 retail-spil med 100% gamerscore. Havde dengang 34 og nu 58.

Havde nu ikke regnet med, at det skulle tage næsten et helt år at score 50.000 mere, det er jo kun 1000 om ugen i snit :-)

Nu har jeg så indgået væddemål med Hertzblut (MechaHertz) om, hvorvidt han rammer 300.000, før jeg rammer 200.000.

De mest udfordrende oplevelser med de seneste 50.000 gamerpoints, har været:


Bubble Bobble NEO 200/200 - klart det sværeste og mest planlægningskrævende 100%-spil i den seneste periode.

Space Invaders Extreme 200/200 - fantastisk spil og fantastisk co-op med ZER0 Y0DA!

Vancouver 2010 1000/1000 - 1 afsindig svær achievement. Resten var forholdsvist overkommeligt.

Yie Ar Kung-Fu 200/200 - Fedt at få den sidste achievement, Invincible. Defeat all enemies without losing any lives.

Scramble - Efter at have fået et arcadestick rundede jeg spillet 8 gange uden at dø :-)

Zombie Apocalypse 200/200 - Ikke svært men uhyre tidskrævende at klare det hele selv. I øvrigt et lortespil!

Madagascar 2 1000/1000 - 1 afsindig svær achievement (100% 3 gange i træk i flodhesteudspring fra vippe) :-)

Nye delmål bliver:

1) 200.000 gamerscore (helst før MechaHertz runder 300.000)
2) 100 XBLA-spil med 100% gamerscore. Havde dengang 47 og nu 64.
3) 100 retail-spil med 100% gamerscore. Havde dengang 34 og nu 58.
4) 999.990 i Scramble og dermed tangering af verdensrekorden.

Game on!


03-12-2009 - 20:19

500 spil spillet!

Med Tropico 3 i maskinen nåede jeg op på præcist 500 spillede spil. Har haft et lille kapløb med Morten Skou, som stadig er nogle stykker bagud. Først til 1000, Morten? :-)

EDIT: Nå, Blog CMS'et fucker up, så jeg kan ikke vise hele listen.

EDIT: Den er vist under "kommentarer".

Her er et screenshot



Ellers gå ind på

http://live.xbox.com/da-DK/profile/Achievements/ViewAchievementSummary.aspx?compareTo=Bomb+Jack+DK
01-08-2009 - 16:47

Youtube - sgu smart!

Har lavet computermusik i over 25 år og fandt lige ud af, at man jo bare kan indsætte en MP3 i Windows Movie Maker og så gemme som en filmfil, som kan uploades til youtube.

Komponerede lige et hurtigt stykke musik på ca. 1/2 time og uploadede til youtube på få sekunder. Det er sgu smart med al den moderne teknik :-)



Hvem ved - måske Peter Molyneux ser det og gerne vil bruge det i Fable 3 :-)

EDIT:

Jeg prøvede lige at lægge nogle billeder samt nogle overgange ind til et lille loop, jeg lavede for et stykke tid siden.



Det er godt, jeg ikke skal leve af at lave grafik :-)

Følg Xboxlife her