HappyPepzi's blog
29-01-2007 - 00:56

TID............suk..

Ja var der bare 48 timer i døgnet, så spillede jeg de 24 af dem. MEN, det er der bare ikke. Efter knap 2 uger med PC'er der er gået ned, kontor/spillebule som skulle ryddes/fjernes glasvæv/spartles/nyt glasvæv og males mm. så har der været "NO TIME" til at spille. Det samtidigt med at det vælter ind med spil som:



Wario Ware: Smooth moves



Lost Planet: Extreme condition

Trådløs ørebøf til xbox 360.

VC spil til Wii, Bomberman, Gunstar og F-zero....

GC spil: Mario Kart DD og Mario Tennis...

ALT for lidt tid.......

Nå men det gode er natvagt i denne uge og mulighed for 2-3 timers gaming hele ugen plus...

DET ALLER BEDSTE:

Dong weekend med gutterne=xbox, Wii mm. hele weekenden plus en masser bajere mm. YES!
19-01-2007 - 09:20

BREAKING NEWS...COD3 Valor pack!!!

Der er åbenbart et problem med de 5 nye baner til COD3 indrømmer Treyarch som står bag COD3. Hvad problemet er melder historien IKKE noget om.



Se evt. dette link:

http://www.gamespot.com/news/6164357.html?tag=latestnews;title;0
19-01-2007 - 06:26

Her er en liste over ALLE mine spil pt.

Af konsoller har jeg pt.


- 2 stk. Nintendo DS Lite  Black
- Nintendo DS silver
- Wii, m. 2 nunchuck og 2 wiimote
- 2 stk. N-64 m. 4 controllere

- 2 stk. PS2 m. 2 controllere
- Xbox 360 m. 2 controllere ( 1 af dem med ledning=DOH)

- PSP
- GBA


Spilliste:

Xbox 360:

COD 2 SE
COD 2 (2 stk.)
Kameo
Condemned

PGR3
Burnout Revenge
NHL 2007

Prey

Need for speed: Carbon

Gears of War

COD 3

Top spin 2

PES 6
Rainbow 6: Vegas
FEAR
Lost Planet

+ næsten alle udkomne xbox live arcade spil


Wii:

Wii sports (self.)

Tony Hawk

Splintercell DA

Zelda TP

Red steel

COD 3

Wario Ware SM

Supermonkey Ball: Banana Blitz

PS2:

Guitar Hero 2 m. "spade"

Tekken 5

Sly 3

Ratchet & Clank: Gladiator
GT 4

Rayman RR

Buzz: Jungle party
Singstar Legends DK m. 2 mic.
COD


PS3:
Resistance: Fall of Man

+ alle udkomne demoer i USA!

19-01-2007 - 05:54

Mit setup

Så er kontoret/spillebulen/legerummet ved at være klar. Der mangler kun at blive malet!


Setup'et består af:


Computerhjørnebord, Pc(som er det næste der skal skiftes!), printer, Xbox360, Wii, Samsung LE-23R32B HD-ready LCD-Skærm, Logitech Z-10 2.0 højttalere.


Billed af "hjørnet kommer ASAP".

Tilfredshedbarometer over setup'et: 9/10


Det eneste der lige mangler er nogle få opdateringer til Pc'en, mus og tastaturet.



17-01-2007 - 07:07

Så modtog jeg min Wii.............YEES

Wii...wii....wii...LOVE IT!



Dagen oprandt hvor jeg modtog mit eksemplar af Nintendos nyeste skud på stammen...Wii.

Egentlig havde jeg gjort op med mig selv at jeg ville springe PS3 og Wii over. MEN, da jeg har tradition for at få fat i alle konsoller som udkommer, holdt dette kun i en god månedstid.

Førstehåndsindtryk...


JEG ER OVERRASKET, MEGET OVERRASKET. Grafisk ikke ret meget bedre end GC/PS2, men gud hvor er det sjovt og udviklende at "lege" med sin Wii.



Min datter og jeg tog et tennisspil imod hinanden, hold fast hvor er det nemt at gå til og skide skægt! Min søn på 5 stod og kiggede lidt på at vi spillede, spurgte om han måtte prøve, vupti det kunne han bare lige med det samme...fantastisk!!

Jeg kan kun sige en ting. Er du glad for at spille, så må du ikke snyde dig selv for at eje en Nintendo Wii.

17-01-2007 - 07:06

Anmelder.............

Så blev det endeligt! Jeg er "ansat" som anmelder på et multiformatsite. Det er jeg superglad for og ser frem til en masse fede spil at anmelde.

Vi skal over på en ny server i løbet af de næste par døgn og i den forbindelse vil der også ske' en del ændringer på siden. Siden har en god del anmeldere i staben og det hele virker rigtig lovende.


Anmeldelsen af Rayman RR til PS2 kommer i løbet af et par dage!


Lidt feedback på anmeldelsen af PES6 til PSP fra igår....PLEASE..........


Bare lige på og hårdt med jeres kommentare.


See U

16-01-2007 - 04:21

PES6 til PSP, min første anmeldelse..



Hejsa, her er som lovet min anmeldelse af PES6 til PSP.


Juventus er tvangsnedrykket til Serie B. Din opgave er at bringe æren og respekten tilbage til en af de mest berømte fodboldklubber i verden. Du sætter din holdopstilling, handler spillere, taler med pressen, træner holdet, planlægger sæsonen……Du er i førersædet som manager for klubben. Vind ligaen, vind Champions League, vind, vind, vind. ”Bip bip bip bip” - alarmen vækker dig til endnu en dag i den ”virkelige verden”. Spørgsmålet er nu, om der de muligheder jeg drømmer om i PES6 til PSP denne gang? Lad os kigge lidt nærmere på dette.

Spillet starter op med en fornuftig menu, faktisk identisk til Xbox 360 versionen, men efter at have bladret rundt i de ting der er at vælge imellem, må man konkluderer, at PES-serien har stået meget stille udviklingsmæssigt på dette område! Match, League, Cup, Master League, Training, Edit, Option og Wireless play er  det der er at byde på. Det kan på overfladen lyde rigtigt godt, men det er simpelthen ikke godt nok udført.

Endnu engang er der ikke nok licenser, herunder fx findes der ikke alverdens hold i deres respektive ligaer. Ingen managermode, dårlig og ensformig musik i menuerne osv. Som noget positivt finder man dog MasterLeague(ML), som vi blev snydt for sidste år.

Rent grafisk er der ikke den store revolution. Spillet kører pænt og med fin hastighed, men er ikke nogen perle. Lyden er en stor nedtur. Ligesom sidste års udgave er der ingen kommentatorer i selve kampen, udover en der pludselig skriger: ”GOOOOAAAAAAL” ved scoringer. Man kan selvfølgelig sige, at det jo er bedre end en elendig en af slagsen, men det svarer lidt til at møde Shaktar Donetsk på neutral bane i Rumænien, det er ikke just spædende. Så kan tilskuerne jo live det lidt op, men nej, her svigter spillet igen, tilskuerne lyder som et kor på 200-300 mand der står og råber/pifter i munden på hinanden. Forbilledet på dette område må være Fifa 2007 til diverse konsoller. Her kunne Konami virkelig lære noget af EA.

 

Loadingtid kan være et problem på PSP, og det er det i også PES 6. Du kan faktisk nå at sætte en kande kaffe over inden spillet har loadet sig ind til en enkelt kamp, ”Still loading” burde der står på skærmen.

Denne gang er der også inkluderet ad-hoc og netspil. Det ene kunne jeg ikke teste, da jeg ikke har en ven med en PSP og PES6. Netspil prøvede jeg at finde en modstander til, men man kunne søge fra nu af og til juleaften, hvilket jeg faktisk også gjorde, uden held. På nettet ledte jeg efterfølgende i diverse fora efter evt. løsninger, men det lader ikke til at det umiddelbart kan lade sig gøre endnu. Måske er dette en mulighed, som kan vise sig som spillets helt stærke side, ligesom til PS2.

Er der slet ikke noget godt i spillet? Jo, det er der. MasterLeague er endelig med i spillet. Tre divisioner skal du kæmpe dig igennem, og det er faktisk mere end i Xbox 360 versionen af spillet. Gameplayet er fantastisk. Man styrer; man dribler; man spiller ja man føler virkelig at det her er fodbold. Det er forholdsvis nemt at gå til spillet, men der skal trænes, trænes og atter trænes for at mestre spillet. Sådan skal det bare være. Det kan måske blive lidt hårdt i fingrene i det lange løb, men dethar vel også sin charme.

Kan spillet så anbefales? JA, det kan det. Selvom det er med stor beklagelse, at der er mange små mangler, så sidder man med verdens nok suverænt bedste fodboldspil rent gameplaymæssigt. Måske skal man lige prøve det nogle timer inden køb, især hvis man har sidste års udgave. Som PES fan, er spillet et must! Masterleague er kommet med denne gang og det i sig selv gør spillet værd at eje. Der er et eller andet charmerende ved ML. Et eller andet der driver dig til at komme fra tredje division til første division og vinde det hele! Købe nye talenter, starte med det originale ML mandskab (med legendariske Castolo på 35) eller at vælge din favorit klub med det ”rigtige” mandskab, og så ellers blive topscorer med evt. Eto’o eller Drogba.

Jeg håber, at Konami snart får justeret de småting der vil kunne få dette spil helt op i fodboldens gudeliga, i stedet for blot med nød og næppe at være lidt bedre end den konkurrende FIFA-serie. Måske fik vi verdens bedste fodboldspil, hvis folkene bag FIFA serien tog sig af alt i spillet på nær gameplayet?

Selvfølgelig er der muligheden for at fortsætte dit PS2 spil på vej til skole/jobbet med din PSP, det er en rigtig lækker feature. Nu skal der også bare lige være styr på den, efterhånden obligatoriske online del. Det er simpelthen et must i dag.

Lyd : 4/10

Gameplay: 9/10

Grafik: 6/10

Subjektivt: 9/10

Overall: 70 % "godt"

Hvad synes I?

 

Mvh.

 

Jan aka HappyPepzi

12-01-2007 - 02:53

NEJ NEJ NEEEEEEEEEEEEEEJ(Problemet er løst..JUBIIII)

Kender I dagen hvor ALT går galt…ALT! Jeg står op til middag efter at have haft natvagten på jobbet. Jeg går ind til mit ”kontor” med den obligatoriske kop kaffe i hånden og kanden i den anden!



Jeg har lige anskaffet mig en samsung 23” lcd-skærm HD-ready og alt det halløj. Men da ”kontoret”/sønens værelse skal males i løbet af næste uge, er tingene IKKE sat ordentlig til endnu. Men midlertidigt ok! Jeg tænder for PC’en og xbox’en…tjekker ud at der er stadig det der GOW 2 nye baner jeg ikke har hentet og WUPTI free COD3 baner mm. YES det henter jeg. Imens rodder jeg lidt rundt med PC’en, fordi på den har jeg IKKE et optimalt billede. Er inde og hente en ny Nvidia opdatering..HJÆLPER IKKE, kigger på opsætningen og ”kommer til at trykke på noget der hedder Dualview (DON’T DO IT!!!!!!)…BANG..sort skærm, havd FAN… sker der. Genstarter, manuelt, da jeg intet kan se på skærmen. Kommer til opstarts skærmen hvor man skal vælge bruger..BANG IGEN SORT SKÆRM!!!!DAMN…..

 

 

Nå, jeg puster lige ud lidt og får blodtrykket ned igen imens jeg så vil tjekke mit COD3 med de nye baner mm. MEN HVAD FAN… sker der her, det ligner pludselig CBM64 grafik, total kantet og dårlig opløsning, genstarter, går ind i system opsætningen på xbox’en…ændre lidt. HJÆLPER HELLER IKKE……DAMN.

 

Rodder lidt med PC’en…inde i bios’en. Og får lavet noget være skidt, der gør at nu kan PC’en slet ikke starte op.

NEJ NEJ NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ….pc der ikke virker og xbox’en er ringere end den gamle i grafik. Og det med mit nye elskede HD-ready Samsung Lcd-tv.

Bruger sammenlagt 4-5 timer på skidtet  hvor jeg i stedet kunne have spillet og lave mange andre FORNUFTIGE ting. YES FED DAG….og så kigger jeg ud af vinduet og der ser jeg min datter komme hjem fra skole i det værste storm og regnvejr man kan forestille sig.

Det første hun siger til mig er ”Jeg skal ikke udenfor mere i dag!” Og så går hun ellers ind på værelset og ”vrider” guitaren i Guitar Hero II til hendes PS2…Dagens glæde var at se hende spille ”sweet Child of mine”, det er hun helt hård til…

Konklusionen må være, ”Rod ikke mere rundt med ting end at du kan finde tilbage til det oprindelige system igen, og SLET IKKE I STORM OG REGNVEJR”

  
11-01-2007 - 02:39

Forbrydelsen, DR



Så fik jeg endelig set det 1. afsnit af DRs nye store satsning. Forrygende, spændende, mystisk og underholdende. Det er nogen af de ord der kan sættes på serien ud fra det jeg så i 1. afsnit.

Skuespiller vælget til serien virker perfekt, Sofie Gråbøl er suveræn i hovedrollen.
Anna Pihl har mødt sin overkvinde. 

Det eneste jeg umiddelbart kan være bekymret for er om dampen kan holdes oppe i alle 20 afsnit.


Nu glæder jeg mig igen til søndage kl. 20.00 på DR. YES!

04-01-2007 - 04:59

Anmelder......

Jeg er ved at prøve at blive optaget som anmelder på et dansk site. Jeg skal lave 3 stk. prøveanmeldelser af spillene:
 
Rayman Raving Rabbits til PS2.






Medal of Honor: Heroes til PSP



og endelig PES6 til PSP 



Efter at have "tæsket" spillene igennem, nærmer den endelige anmeldelse af spillene sig sin slutning og jeg glæder mig til at kunne fortælle kort om dem her på min xboxlife blog.


Jeg kan afsløre at et spil overrasker, 1 er som forventet og et skuffer fælt! Gæt evt. selv på hvordan det er fordelt, så kan vi se hvem som får ret!

04-01-2007 - 04:42

Matchstick Men

Ikke en af de nyeste film på markedet, men en - efter min mening - kanon film, som kan anskaffes for max. kr. 50.-


Jeg synes i særdeleshed at skuespillet i filmen er fabelagtigt, ikke mindst Nicolas Cage fyrer den totalt af...




Roy og Frankie er to svindlere, der bondefanger folk ved hjælp af tricks og smarte idéer. De har i mange år samarbejdet om at lave elegante fupnumre og kender hinanden som brødre. Roy er den forsigtige af de to. Han sparer hver eneste krone op og tager sin medicin, som han skal. For glemmer han sine piller, bryder hans tvangstanker ud i lys lue, og han bliver alt for syg til at lave andet end at stirre koncentreret på tapetet. Frankie er den eventyrhungrende af de to, og han er altid på jagt efter den store gevinst. Han vil have Roy med i en farlig, men indbringende plan, men Roy er urolig – og med god grund. Roy har netop opdaget, at han er far til en teenagepige, som han åbenbart fik i et kort ægteskab, der sluttede for mange år siden. Til Frankies store frustration, vil hun nu lære sin far at kende. Og hun vil også være del af familieforetagendet... Filmen er instrueret af Ridley Scott og baseret på en bog af Eric Garcia.

Min vurdering af filmen..

8/10 Super sjov underholdning og kanon skuespil.....

01-01-2007 - 21:31

Julegaven......

Så blev julen 2006 overstået, ganske dejligt for mit og min families vedkommende. I julegave, havde min kone og jeg besluttte at give børnene en PS2 (brugt) inkl. nogle spil som jeg havde byttet/købt/vundet....
Her i blandt Buzz jungleparty, Singstar Legends (DK version) og endelig Guitar Hero II m. guitar.
Buzz var juleaftens stor favorit, begge børn (på 5 og 9) farmor og jeg selv hygge os kanon med spillet og var flere gange flade af grin over de sjove hoverende aber og deres kanon partyspil....
Singstar spillede min datter på 9 år en del dagen efter, men det er sjovest med en veninde. Personligt er jeg ikke det store for karaokespil.....men et fint spil med fine sange til.
Guitar Hero II blev julens store vinder, min datter blev hurtigt dus med spillet og er ikke til at slå.....Børn er ufattelig lærenemme...Dette spil er blevet spillet igen og igen...og......
De folk der ikke har prøvet det før og ser det, er ganske imponeret og det jeg faktisk også selv...

Den største overraskelse fik jeg da min kone gav mig Gears of War faceplate til min xbox360...Det var sku' sejt.

Hvad skal man nu ønske sig og glæde sig til som det næste???

Umiddelbart er mit næste ønske en LCD-skærm til min PC og xbox360, selvfølgelig i HD og helst omkring 20 " til et sted imellem 2000 - 3000 kr.

Af spil må det være Medal of honor til xbox 360. Efter at have "prøve" anmeldt Medal of honor: Heroes til psp...kan man se at det er muligvis et stort krigsspil på vej. Jeg håber blot at det bliver bedre i sinleplayer end COD3 var/er!

Nogle nye DL contents til PES6, FIFA2007..COD3(kommer jo snart) og GOW..plus diverse andre spil. Evt. nogle helt nye muligheder??? hvem ved?

Så d. 9. februar når det næste tal i rækken rundes er ønsket penge til det ovennævnte......

Vi ses derude til evt. engang COD3, GOW, PES6 eller FIFA2007........
Følg Xboxlife her