HappyPepzi's blog
13-03-2007 - 01:16

MotorStorm Brutal Off-Road Racing

Så oprandt dagen endelig. MotorStorm landede i postkassen kl. 10.45 mandag formiddag! Flå flå pakke op, sætte i PS3!


Evolution (som bla. har givet os WRC serien) har brugt over 2 års hårdt arbejde på spillet og det kan ses!

Med det samme at den super fede intro kører er man helt klar over at det her bliver et af de rigtig gode bekendtskaber.

Systemets interfaces er måske i virkeligheden et af spillets svagheder, men hvad pokker, det er jo ikke her man skal bruge tiden, det er med speederen i bund og turboen på grænsen til det tilladelige!

Spillet er bygget op på den måde at der er enten singleplayer, hvor du skal kæmpe dig igennem 21 billetter hvor sværhedsgraden øges stille og roligt! Der skal opnåes min. en podieplads for videre avancement og ved level 4 begynder det rigtigt at blive svært! Den anden mulighed er at du kan vælge online spil, hvor du kan dyste imod 11 andre levende væsener. Det er en sand fornøjelse at Evolution endelig har tilføjet denne mulighed. Fordi det er her at spillet bliver udødeliggjort, man bliver aldrig træt af at lige skulle snuppe en online match mere og med tiden kunne jeg nemt forestille mig at der kom flere downloadable ting som kunne yderligere´forlænge fornøjelserne. Feks. er det lidt frustrerende at det kun er 1. pladser som registreres, det er åbenbart "the winner takes it all" princippet, lidt point efter placering var ikke af vejen her!.

Styringen af diverse racere varierer i sværhed, motorcyklerne som de fintfølene og op til de tonstunge lastbiler som drejer ligeså skarpt som Titanic! Med krydset kan du fyrer op for racerens booster, men pas på og kig på termometeret i nederste venstre side således at den ikke bliver overophedet og eksploderer. Med et tryk på firkanten kan du udføre diverse actions alt afhængig af hvilken racer du styrer, det kan feks. på motorcyklen være et slag hvis du trykker når du er oppe på siden af en anden motorcyklist eller et hånene vink med armen imod en billist mm. Du kan også udnytte sixaxisen bevægelsescensor ved at slå denne til og med et styre du ved at dreje med controlleren. Det kræver, sagt på jydsk, godt nok lige lidt tilvænning. Ikke helt så godt lavet. Hvorfor at man heller ikke kan spille multiplayer på samme skræm er lidt et mysterium, men det kan vi kun håbe at en update kunne rette op på!

Grafisk er spillet bygget fantastisk realistisk op, det gælder lige fra banerne, omgivelserne, bilerne og hele miljøet omkring! Bilerne består feks. er 25000 polygoner, i PS2 var det ca. 9000 pr. bil og her var der kun 1 bil på skærmen af gangen. MotorStorm kan vise op til 20 biler af gangen, det siger vist lidt om PS3 hestekræfter.

Lyden i spillet er rigtig fint afstemt med lidt motorbrøl, lidt publikumslarm tilsat 500 gram Slipknot, Nirvana eller andre tungedrenge som får det hele til at gå op i en højere enhed!

Alt i alt har Evolution skabt en KLASSIKER til PS3 og det endda til den europæiske launchdag! Nu når du skal ud og hente din PS3 bliver du nødt til at købe MotorStorm med, det er et MUST. Ellers bliver straffen at du skal tortureres med endnu flere af den her slags anmeldelser af spillet, det kan man jo så også måske mene at du har fortjent hvis du ikke køber det.

Spillet får af mig 10/10 brutal brølene racing stjerner!!!!
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her