Virtuel voodoo op i din og min røv

Og det mener jeg selvfølgelig overhovedet ikke. Det ville jo være vammelt! Det skal ikke op i røven, men det er godt nok alt for skørt!

Virtuel voodoo. Og så tænker du ok. Men hvad er problemet! Og det er dét, der er hele pointen. Der er ikke noget problem. Lad os nu antage at du udfører voodoo. Måske ikke lige nu, eller her i aften. Men i morgen måske. Eller hver onsdag foran bålet ved spejderhytten. Der falder det dig måske ind, og så tror du måske også på at det virker. Måske. Men det er ikke lige til at vide - for når voodoo'en rammer, så rammer den voldsomt hårdt. Det går lige gennem hud og kød. Direkte ind til knoglemarven. Og så siver det ud. Det siver langt langt væk, og det nu forkrøblede menneske folder sig sammen til en kugle. En kugle af død og ødelæggelse. Du må under ingen omstændigheder gå tæt på den.

Og det er faktisk essensen af voodoo. Så det er nu, at du spørger! Det der virtuelle voodoo. Hva virker det eller hvad! Og det er det jeg ikke forstår. Fordi. Hvorfor er det, at det ikke skulle virke. Hvad står i vejen for det. Det burde jo virke. Ja? Det er jo ligesom normal voodoo. Men virtuelt. Og det kan vi slet ikke kontrollere. Eller hvad.

Hør lige engang Jakob, jeg fatter altså ikke noget af det her. Giv mig lige lidt at arbejde med gider du! Nå. Ja okay. Ja. Ja okay. Okay det siger vi så.

Kender du det der med kædebreve? Ja det er simpelthen noget værre møg. Puha.

Sådan, var det bedre! Ok. Ja det tænkte jeg nok. Yes. Vi ses. Hey.