Giluc's blog
31-12-2010 - 15:41

Godt nytår folkens!

Så starter et nyt år snart. Et helt nyt år, 2011. Det nye 2011, vi tilføjer et 1-tal, og vi kan lide det. Vi fejrer det - med hat og konfetti, hvidvin og rysler. Jeg er ikke meget for at fejre nytår, for der er, trods alt, bare gået et år. Endnu et år, et år hvor der med al held ikke er sket noget specielt - men det er gået. Og det er jo en begivenhed... eller hvad!

Jeg har ikke noget imod at fejre nytår. Jeg gør det bare ikke. Jeg drikker dyr hvidvin og går i seng lige efter midnat. Det kan jeg godt lide. Men du må gerne fejre nytår. Du må gerne være over-ekstatisk omkring nytår. Bare hold mig ude af det. I hvert fald for øjeblikket. Måske i fremtiden vil jeg lære den sande sandhed bag nytår. Den sandhed der for alvor både beskriver den grundlæggende og uddybende mening bag nytåret, den sandhed der virkelig slår det hele fast med syv-tommer søm. Men den tid er endnu ikke kommet. Jeg ser ikke noget specielt i det.

Nytårskrudt er en helt anden ting. BANG. Yooo hvad så. Krudtet eksploderer, og det siger bang. Og det kan godt udrette noget, men det er ikke sådan noget der sidder i vores hjerner til evig tid. En hel himmel lyst op af alverdens forskellige farver - det er fabelagtigt og fuldstændig gennemborende fantastisk. Nej vel? Det kan være at du har købt noget krudt. Men hvis du har. Så fyr det af, og nyd det i de få sekunder det varer. Det er sikkert meget pænt.

Nu er det snart 2011. Så lad os allesammen drikke noget boblevand og komme godt ind i det nye år. Mass Effect 3 og Dragon Age II udkommer jo i det kommende år, så det kan nærmest ikke andet end blive perfekt. I må allesammen have et rigtig godt nytår. Jeg elsker de fleste af jer.

Godt nytår, manner. 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.