Giluc's blog
28-11-2010 - 18:30

Fart. Vi må ha' fart.

Jeg så lige at jeg stadig ligger øverst under blogs'ne efter mit digt med den smukke bjørn. Hov, det var ikke det. Det var ikke mit digt - det var en andens. En nederen komiker af proportioner som jeg muligvis/muligvis ikke kommer ind på, på et andet tidspunkt.

Vi har brug for fart. Det er med fart at vi kan komme først - sådan ligesom jeg nu har gjort det. Jeg er øverst igen. To gange i træk. Det er kun de hurtigste der får lov til at opleve det - de hurtigste, dem der har mest fart på. Har du nogensinde tænkt over at Need for Speed rimer, og oversat til dansk ville titlen være, i tilfælde af at det var en amerikansk komedie fra 80'erne, Rart med fart. Rart med fart. Hold da helt op, det er jo fantastisk.

Og nu tænker du måske: "Hey, hvorfor snakker han om fart. Er han måske specielt hurtig?!" og der må jeg nok hellere sige noget til det også. Nej, overhovedet ikke. Jeg er dog vild med fart. Bare ikke for meget fart. Det kommer an på omgivelserne. Flyfart, fedt. Cykelfart, fedt. Men et tung passagerfly der flyver lige så hurtigt som det er menneskeligt muligt at cykle på en cykel, vil styrte ned temmelig hurtigt. Omvendt ville man blive blæst af cyklen, hvis man kom op og brød lydmuren på sådan en fætter. Det kunne egentlig være temmelig fedt alligevel.

Nå men hvad hedder det, øh jeg sidder lige og spiser helt igennem fantastisk biksemad. Biksemad med ordentlige kødstykker og ordentlige kartofler. Ting der smager af noget. Så er der altså noget ved det. Ligesom fart. Biksemad og fart. Det er sådan mit liv er lige præcis nu.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.