Giluc's blog
13-10-2010 - 21:28

Rød/blå 3D-briller

Jeg har lige modtaget et par 3D briller som jeg har købt, og for satan de er fede! Ikke noget med nogle kedelige papbriller, men i stedet ligner de solbriller, bare med rødt og blåt glas i stedet for simpelt sort solblokerende skiver.

Der er virkelig mange fede film at se på nettet (nej, jeg snakker ikke om 3D porno), men det vigtige er dog at finde film der passer til ens glas. Jeg har blandt andet fundet ud af, at det der kaldes "red/green" passer langt bedre end "red/blue" eller "red/cyan", om end jeg med det blotte øje nemt kan se at det er mørkeblåt. Eller også ser jeg bare dårligt. Nå ja hvad fanden.

Jeg har i lang tid været meget fascineret af stereostopiske billeder, som bedst kendes ved at der er to billeder ved siden af hinanden, og så skal man så krydse øjnene, og fokusere på det billede der danner sig i midten. Det vil så være i 3D - og det virker faktisk også med video. Det er dog svært at finde disse videoer, der er i hvert fald flere med "normal" 3D. Så det er rigtig fedt at kunne se film der kommer tæt på en. Og sådan noget fjollet noget.

Har du 3D-briller? Hvad synes du om 3D? 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.