Giluc's blog
29-09-2010 - 20:42

Lakridspiber

For satan de skide lakridspiber. Jeg er helt tosset med dem - når jeg har nogle, altså. For ca. en time siden fik jeg en pakke. Nu er den tom. 

Da Matthæus skrev "Mennesket skal ikke leve af brød alene" var der jo nok ingen tvivl om at han refererede til lakridspiber - dem med krymmel, vel at mærke. Lakridspiber med krymmel er nu også uden tvivl de bedste - krymlet smager simpelthen så fantastisk- argh hold nu kæft, det smager ikke af andet end fucking krymmel. Men forhelvede hvor ser det godt ud.

Det ligner ild. Sådan næsten. Og ild er noget af det allerbedste i verden. Hvis man skulle lave en kage, så burdeman bare bruge lakridspiber og ild. Og bacon. Jeg har ikke prøvet det, men jeg tror det smager godt.

Nej, det er for useriøst. Tilbage til emnet. Lakridspiber. Nøj. De smager jo afsindigt godt. Lakrids, men formet som en skipperpibe, og med substitutionsild i form af lyserød krymmel. Det er der virkelig intet i vejen med. Det er en klassespise, og alle burde have den fornøjelse. Hvornår fik du sidst en lakridspibe (evt. med krymmel)?
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her