Giluc's blog
08-08-2010 - 01:22

Castlevania: Harmony of Despair kan anbefales

Sådan der. Så fik jeg sgu klaret det sidste chapter sammen med nogle andre herinde fra, i Castlevania: Harmony of Despair. Det spil er bare i orden.

Det er skidefedt at være 4-5 mand (6 mand er selvfølgelig det mest optimale og sjoveste), eller kvinder for den sags skyld, der løber rundt og kæmper mod monstre. Og nej, det bliver ikke bare nemmere, jo flere man er. Fjenderne bliver lidt stærkere, men det er ikke det største problem - når man dør, bliver man til et skelet. Og dør man som skelet, ja så mister man 3 minutter ud af de i alt 30 minutter man har til at klare et chapter. Det kan hurtigt give problemer, især ved bosserne.

Alt i alt et skidefint spil. Køb det, men kun hvis du ved at du kan finde andre at spille med. Det er nemlig fantastisk ringe at spille alene, hvilket jo dog gør at det bliver en del anderledes end de mange andre Castlevania-spil.

Men køb det hvis du vil have et helt fint multiplayer-spil, hvor du kender nogen du kan spille det med. Og forresten, så er der ikke offline multiplayer af nogen art.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.