Genford's blog
03-08-2007 - 22:42
02-08-2007 - 22:48
01-08-2007 - 03:53

At miste

Når man lige har mistet en man holder af, går man oftest i chok. Denne choktilstand kan vare i flere døgn, og den indebærer bl.a., at man ikke er i stand til at modtage eller forstå information, og man kan blive handlings- lammet. Det er også almindeligt at føle sig tom og uden følelser i starten; senere kan komme meget voldsomme følelser som vrede, skyld, skam og angst blandet med den dybe, dybe sorg.

Sorgen kan for omgivelserne virke forvirrende. I de sydligere lande er det fuldstændigt accepteret at man råber og skriger sin sorg ud, endda at man hyrer grædekoner til at understrege den sorg, man gennemlever, men her i det kolde nord, er vi ikke vant til de store følelsesmæssige udbrud, og vi viser ikke vores sorg offentligt.

At miste en, man elsker er også at miste sine drømme, håb, forventninger og at se sin identitet, ja, hele sit liv splintres. Alle de tanker, man har gjort sig om at skulle være sammen resten af livet, at man skulle være vidne til sin søn eller datters liv,  gøres med ét til skamme; alle ens forventninger til, hvordan ens liv for fremtiden ville forme sig, bliver nu pludselig ikke indfriet.

Mange, der har mistet en nært pårørende, oplever at vennerne vender sig bort, ofte af misforstået hensyntagen til den sørgende. Man er bange for at ribbe op i noget, eller bange for at være vidne til den andens sorg. Men har du nogen anelse om hvor meget det sårer, når man oplever selv nære venner gå over på det andet fortov, når man mødes? 

I den første tid såvel som senere i forløbet er hjælpen og forståelsen fra omgivelserne af afgørende betydning for sorgprocessen.
Følg Xboxlife her