Gamemakerman's blog
19-01-2008 - 02:07

Hour of Victory - En titel fanget af medierne

Nu har jeg så fået spillet en del Hour of Victory, bare for at se hvad snakken gik ud på. Dem der har bitchet over spillet her, har tydeligtvis ikke selv spillet meget af det, før de har råbt at det er det værste spil nogensinde til Xbox 360. Spillet er bestemt ikke det bedste Xbox 360 har at byde på, men det prøver nogle interessante ideer og selve skydedelen fungerer helt fint.



Spillet er bare UTROLIGT middelmådigt og fik da selv et godt grin da jeg stødte på den danske fysiker, man skulle redde i spillet. Hour of Victory er et utroligt godt eksempel på en titel som er blevet smadret over at medierne startede deres hadekampagne mod spillet. Med en så intetsigende karakter som 2.0 fra Gamespot, er det ikke et under at spillet har fået et så dårligt ry.

Selv i disse dage hvor vi er oversvømmet med kvalitetstitler, så vil der altid være spil der ikke er andet en middelmådige og det ser ud til at medierne er blevet gode til at lange ud efter sådanne titler, såsom Hour of Victory og Kane & Lynch.



Personligt tænker jeg mest på de udviklere som har skabt et okay spil, men alt deres arbejde er blevet smadret på grund af at medierne ikke kan se forskel på dårligt og middelmådigt.

Til den lille sum af 129 kr, så får man faktisk et helt okay spil.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her