Juno

Juno
Film der omhandler uønskede graviditeter er abosolut ikke noget der hidtil har vagt stor interesse hos mig. Filmen Juno er forsynet med en genial fortællerstil som fylder seerne med et spectra af følelser. Selve plottet lyder ikke specielt nyt, og derfor tror jeg mange vil gå glip af dette mesterværk.

I filmen møder vi 16-årige Juno. Hendes liv er hvad jeg vil betegne kedeligt og useriøs indtil en dag hvor alt bliver vent op og ned på. Juno opdager, at hun er blevet gravid med sin bedste ven Paulie. Det er ikke gået op for hende hvor stort et ansvar det kræver at gå rundt med et barn i maven. Hun ønsker ikke barnet, og derfor vil hun have foretaget en abort. Dette viser sig ikke at være en mulighed og hun vil derfor bortapoptere det.
På udkig efter annoncer sammen med hendes veninde i den lokale avis, ser de et ægtepar, Vanessa og Mark, som til stor skuffelse ikke selv kan få børn og søger derfor et. Juno ser dette som den helt store mulighed for at give det barn hun bærer i maven et vidunderligt liv, som hun ikke er i stand til at give det. Derfor opsøger hun ægteparret og det viser sig hurtigt at de er de rette.

Musikken i filmen er enestående, og den ramte ihvertfald plet hos mig. Musikken bryder generelt det traditionelle mønster som sådanne film besider, og derfor er den et kæmpe plus.

Filmen Juno er nem at gå til. Som sagt ovenstående er filmen præget af en vidunderlig fortællerlyst og oprigtighed og udover dette kan den formå at ramme enhver nerve, og derfor kan jeg dybt anbefale denne film til enhver sjæl og filmelsker.

Jeg vil derfor give filmen fire ud af fem stjerner, selvom den måske havde fortjent den femte.