Firephreakk's blog
19-10-2009 - 19:18

Dræbt af en pixel

Så er OP2 dragon rising landet.
Det må dog være bugged, da jeg konstant bliver skudt af noget ubestemmeligt fnidder i horisonten. Efter nogle frustrerende timer i selskab med kinesiske sniper-ninjaer overvejer jeg at anskaffe en projektor og skyde spillet op på bagsiden af Ikea i Gentofte, så man i det mindste har chancen for at opdage fjenden, før han har dig på kornet. Deres rifler har en træfsikkerhed, som må gøre forsvaret misundelige, så jeg har anbefalet dem at købe dem i stedet for M96/95 og M08, da 2 skud på 300 meters afstand har dødbringende effekt. En anden mulighed er, at det måske bare er mig, der sutter. 
Jeg var så heldig at vinde Fifa 10 i en konkurrence, og det har jeg til gengæld meget sjovt med. Især be a pro er skægt, da jeg åbenbart er narcissistisk anlagt og elsker at se mig selv score mål på easy. Fed feature er det dog, især når man, som jeg ikke har spillet Fifa siden 1998 eller noget. Vinder FCK champions league? Det tror jeg nok, de gør!
Jeg "vandt" desuden en 32 gb Ipod touch på bidrivals for 5 kroner, så det var en super "præmieuge" for mig. Efterfølgende brugte jeg så 7 timer foran skærmen uden at kigge væk i forsøget på at vinde en Apple Timecapsule. No dice! Godt der var stille på jobbet den dag. Jeg så dog sikkert meget koncentreret ud med snotten nede i skærmen hele dagen uden at løfte blikket. 
Har investeret i en macbook, hvor der fulgte en shuffle med, så det er ren bonus. Min første mac, så jeg kæmper lidt med ny knap-ologi, da det lige skal læres. Lækkert er det dog.
Nu går dagene på arbejdet, indtil jeg igen kan hoppe hjem til boxen, forhåbentlig Dragon Age og snart DJ Hero. Ikk så ringe.
Ciao
06-10-2009 - 10:00

Blandet landhandel

Så er jeg tilbage på arbejdet på Bornholm, hvor jeg skal være den næste uge uden xbox....
Jeg kan så glæde mig til, at Operation Flashpoint 2 gerne skulle vente på mig, når jeg returnerer til Frederiksberg. Forhåbentlig venter Fifa 2010 også på mig, som jeg var så heldig at vinde i en konkurrence. EA skulle have sendt det til mig, men jeg havde ikke modtaget det i går, så jeg frygter at postvæsenet har haft for lange fingre, hvilket ikke ville være første gang i mit tilfælde desværre. Nu lader jeg tvivlen komme dem til gode, men vil brokke mig lidt, hvis ikke det kommer i løbet af ugen.

Fik gennemspillet Halo 3: ODST på Legendary om fredagen sammen med nogle nye friends på live, og det skal de have tak for. Især fordi de også var klar på at sidde til kl 0430 lørdag morgen. Et fint lille spil, der dog for mig har udspillet sin rolle, og jeg forventer at skille mig af med det igen inden længe. Ville dog gerne beholde Halo 3 multiplayer disc'en, og jeg er ikke sikker på, hvordan det fungerer med den Halo Reach kode endnu.

Skal også have fat på DJ Hero, så alle der er med på den vogn, må da gerne lige tage kontakt, så vi kan få gang i noget live på den front.

Derudover knokler jeg løs med min HD ved siden af jobbet, og jeg kan da godt mærke på niveauet at det ikke kommer så naturligt til mig, som det måske gjorde engang. Meeeen man skal jo udfordre sig selv en gang i mellem. Mangler i den forbindelse en bærbar pc, der skal kunne bruges til studiebrug. Netbooks bliver måske for småt, og jeg ville gerne eje en macbook, men det er pengene ikke lige til. Gode forslag modtages med kyshånd. Prisidé op til 5000 kr. Gerne med Windows 7 upgrade.

Edit: Slettet lidt
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her