Politisk reflektion

Hej!

Jeg har aldrig blogget tidligere, men i anledning af dagen i dag fik jeg lyst til at nedfælde mit eget lille kortfattede politiske manifest. God læselyst!

Jeg tror på en dualisme mellem humanisme og solidaritet!

Humanisme, som en gensidig forståelse af, at alle mennesker skal have plads til at være her, og at regler og bureaukrati ikke skal vinde over medmenneskeligheden. Der skal selvfølgelig være begrænsninger så den offentlige sektor ikke bukker under, men vi bliver ofte nødt til at spørge os selv hvad vi egentlig kan være bekendt over for vores medmennesker. Her er pointsystemet og 24års-reglen gode eksempler på steder, hvor vi er nødt til at stoppe op og reflektere over os selv og vores samfund. Internationalt samarbejde og standardiseringer er nødvendige og opnåelige. Gennem internationalt samarbejde kan vi udvikle et bedre liv for alle.

Solidaritet, forstået som fællesskab, er ligeledes et grundelement i det at leve sammen. Vi har, både som mennesker, individer og som nation altid haft behov for fællesskabet til at række ud efter mål der er uopnåelige for os selv. Vi bliver ikke et bedre eller rigere samfund af at spare på velfærden eller kun dele ud af den til dem der har aller hårdest brug for den. ”Welfare for the poor is poor welfare”. Vi har brug for at alle bidrager, og at alle nyder godt af velfærden for at den kan opretholdes. I økonomisk trængte situationer som i disse år, hvor udefrakommende, og delvist uforskyldt, finansiel ustabilitet presser samfundets fællesskab, er løsningen at arbejde sig igennem krisen som et fællesskab. Vi kan som lille nation ikke afværge krisen, da den er international, men vi kan gennem solidaritet opretholde et retfærdigt samfund der understøtter social mobilitet, og lige livsmuligheder for alle borgere.

 

Jeg anbefaler en stemme på en af de røde partier i dag.

 

Hav et godt valg, og stem først og fremmest på demokratiet.