enfen's blog
01-06-2009 - 17:20

Snydt af Servicegruppen i Hedehusene

Jeg skal forsøge at gøre en lang sag kort, men det bliver nok lidt svært. Det handler i bund og grund om, at jeg føler mig snydt af Servicegruppen i Hedehusene.

Tilbage i marts indleverede jeg et batteri til min bærbar til Servicegruppen på garantien. Det var i hvert fald, hvad jeg dengang fik at vide af receptionisten hos Servicegruppen i Hedehusene. Jeg fik også en kvittering på det:



Det viser sig efterfølgende, at batteriet ikke er dækket af garantien. Receptionisten har taget fejl, selvom det er skrevet på min kvittering, at batteriet er dækket af garanti. Da jeg modtager mit batteri bliver jeg samtidigt præsenteret for en regning på 806,25 kr. Min første indskydelse er, at der selvfølgelig er tale om en fejl, og jeg kontakter derfor Servicegruppen med det samme. De er dog ret svære at komme i kontakt med. I hvert fald bliver jeg 3 gange lovet at blive kontaktet, men det sker først 3. gang. Da jeg endelig kommer i kontakt med dem, får jeg at vide at regningen skam er rigtig nok, da Servicegruppen har brugt tid på at fejlfinde. Det sidste passer så ikke helt. For da jeg bliver kontaktet af teknikeren, får jeg at vide, at batteriet skam virker fint. Ja, det gør det også, men fjederen er knækket, hvilket også står på min kvittering. Teknikeren har derfor ikke brugt tid på hverken at læse eller fejlfinde.

Jeg sender derefter et klagebrev til Servicegruppen for at gøre dem opmærksom på det urimelige i at opkræve mig penge for noget, jeg ikke er blevet gjort opmærksom på til at starte med. Ja, jeg er da udmærket godt klar over, at man normalt betaler for fejlfinding, hvis produktet ikke er dækket af garanti. Men jeg får netop at vide, at batteriet er dækket. Havde jeg fra starten fået at vide, at batteriet ikke var dækket af garanti, var det aldrig blevet indleveret. Jeg havde nemlig allerede på det tidspunkt købt et nyt, bedre og mindre batteri til min bærbar. Nedenfor mit klagebrev til Servicegruppen. Det er delt i 2.






I mellemtiden tager jeg på ferie. Da jeg kommer hjem fra ferie, har jeg modtaget et tilbagesvar fra Servicegruppen.

Servicegruppen's afdelingsleder (ham der har svaret tilbage) skriver, at jeg lyver (ikke med de ord), og at deres receptionist KAR ikke har svaret på spørgsmålet angående garanti. Ja, så nemt, kan man vel også forsøge at fralægge sig ethvert ansvar. Men jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt en løgner. Og jeg ved med 100 % sikkerhed hvad receptionisten og jeg talte om, og hvad hun svarede. Servicegruppens afdelingsleder var ikke til stede. Receptionisten var endda inde for at kontrollere min garanti for at være sikker på, at jeg nu også havde muligheden for at indlevere mit batteri på garanti. At det så viser sig, at batteriet ikke var dækket alligevel og at receptionisten tog fejl, kan ikke være min skyld eller problem, når jeg får bekræftet garantien af Servicegruppen, og derefter vælger at indlevere batteriet i god tro. Jeg går da ud fra, at receptionisten repræsenterer Servicegruppen, når hun er min kontaktperson, da jeg henvender mig til Servicegruppen

Tilbagesvaret kan ses her:



Nu vælger jeg så at offentliggøre sagen, da jeg gerne vil advare andre mod at havne i samme situation. Servicegruppens fremgangsmåde og opførsel er under al kritik. Det bliver også slået op på min Facebookprofil og i en gruppe på Facebook. Samtidigt vil jeg sende sagen til Kontant, Basta og Vagthundene på Ekstrabladet.

Er der andre, der er rendt ind i samme type problem?

Undskyld det lange indlæg.

10-04-2009 - 19:37

Motorcyklen har fået nyt look

Jeg bestilte for et par uger siden nyt Rizoma udstyr hos Carpimoto i Italien til min motorcykel. Det er købt i Italien, da det er noget billigere end at købe det i Danmark. Det kom og blev sat på i tirsdags - med hjælp fra en kammerat - må jeg hellere tilføje :)

Helt præcist er det blevet til Rizoma bremse- og koblingsgreb i sølv og Rizoma bremsevæskebeholdere i sølv.

Jeg blev aldrig helt vild med det gamle look, jeg skiftede til i sensommeren sidste år, hvor jeg havde røde bremsevæskebeholdere fra Rizoma og sorte Pazzo Racing bremse- og koblingsgreb. Den blev for dyster. Så nu er jeg tilbage til et lidt mere hen ad standard lignende udseende på motorcyklen.

Nyt look:



Gammelt look:
23-05-2008 - 10:28

Vær opmærksom i trafikken

Vil bare dele en lille oplevelse fra i går omkring. kl. 12.

Jeg har været ude hos PK Motor i Osted for at få skiftet bagdækket på min R6. Efterfølgende skal jeg hjem til at kammerat i Borup.



Jeg kører på Ryeskovvej og nærmer mig krydset (Gammerødvej). Jeg ser at en meget rød bil (lille personbil) kommer kørende mod krydset. Personen i bilen har vigepligten. Bilen kører vel omkring 60-70 km/t og jeg selv 90 km/t. Da bilen er næsten ved hajtænderne begynder jeg at tænke 'Personen må da have set mig'. Der er ingenting, der kan skjule mig (træer, buske eller lign.) Jeg har mine øjne på bilen. Personen i bilen vælger så at skide højt og flot på sin vigepligt og fortsætter ud over vejen. Jeg når at dreje håndtaget i bund, og når lige at få røven med mig. Jeg vil mene, at der har været under en halv meter fra at bilen ramte mit bagdæk.

Bilen kører videre som om intet er hændt. Jeg kører ind til siden for lige at få adrenalinet ned og kigger efter bilen, som nu kører på Magleskovvej. Jeg vender om og sætter efter bilen for lige at forklare lidt om vigepligt. Jeg ser så en rød bil holde parkeret på en gårdsplads. Den ligner til forveksling. Jeg ringer på døren. En dame åbner, og jeg spørger om hun lige har været ude at køre. Hun svarer ja, og så giver jeg hende verbal overhaling. Spørger hende, om det ikke er en idé at overholde vigepligten. Hun bliver ret chokeret over mit overfald. Det viser sig så, at det er en time siden, at hun var ude at køre. Bilen er ved nærmere eftersyn heller ikke den samme rød som den i krydset. Jeg undskylder og forklarer situationen. Vi taler nok en 10 min. tid om løst og fast, og hun fortæller at flere ikke kører efter forholdende i området. Jeg underskylder igen og ønsker god dag. Ingen sure miner. Hun når da lige at nævne, at hendes veninde længere oppe ad vejen kører en meget postkasse rød bil - hmm - men vil ikke angive hende :)

Jeg sætter kursen ud mod min kammerat, og sender lige en venlig tanke nord på.

Min pointe; MC'er se Jer for, når I kører. Og til bilisterne; Overhold vigepligten!

Ha' en god weekend.
12-05-2008 - 10:39

Nyt legetøj part 3

Så fandt jeg endelig min motorcykel - og den er købt. Der er gået lidt tid, men det skal jo gå rigtigt til. Efter en masse kiggeri og overvejelser faldt valget på en Yamaha R6 (2005 model ) fra 2007. Den er efter min egen mening rigtig flot :)

Så nu skal der forhåbentligt rulles nogle kilometer i løbet af sommeren, hvis ellers vejret vil det, og jeg 7-9-13 ikke bliver udsat for langfingrede personer.

En masse billeder og info om cyklen kan læses HER










25-03-2008 - 12:32

Nyt legetøj part 2

Nu er jeg faktisk ved at ændrer mening. Har jeg mon købt den rigtige motorcykel?

Den primære grund er faktisk forsikringen og det faktum, at jeg primært skal køre inde i byen. Mit alternativ til Kawasaki ZX-6R er en Kawasaki Z750, som er en Streetbike. Man sidder mere oprest, og den er ikke nær så hurtig - dog hurtig nok til at slå en ihjel.


Det var faktisk den først mc, jeg kiggede på. Designet synes jeg faktisk er flot, men det er selvfølgelig ikke så raketagtig som en ZX-6R :)

Hvis det bliver Z750 i stedet for, skal der monteres lidt ekstra på. En anden nummerpladeholder og andre blink. Samtidigt skal der en plov (skærm i bunden) på.

Selvom jeg allerede har betalt forskud på den nye cykel, så er forhandleren ikke afvisende, hvis jeg ønsker at ændre min bestilling til en Kawasaki Z750. Det er god service.

Fortsættelse følger :)

Følg Xboxlife her