En Crysis-Anmeldelse

En Crysis-Anmeldelse

Obs; Jeg skal advare om mulige spoilers! Alle billeder i anmeldelsen er taget fra min egen PC.

Først tager man utallige kvadratkilometer tropeø, mikser det med en knivsspids stygge nordkoreanere, og tilsætter derefter en spiseske grufulde rumvæsner. Til sidst drysses herligheden med et par toptrænede, amerikanske (naturligvis) elitestyrker iført syrede robotdragter. Derefter i ovnen i godt og vel to år.

 

Overstående opskrift må tyske Crytek have fulgt, da de lavede Crysis. Det lyder umiddelbart som en lidt mærkelig blanding, men det er måske slet ikke så ringe endda.

Crysis – En styg fortælling

Et hold af amerikanske arkæologer og forskere finder noget ret mystisk på en vidunderlig og yderst smuk ø, langt ude i det varme Stillehav. Det varer kun få øjeblikke for den nordkoreanske general, Kyong, og alle hans raske svende dukker op. Nordkoreanerne indtager øen i al hast, evakuerer de civile og isolerer da ellers øen fuldstændigt fra omverdenen. En af de amerikanske forskere når dog at kyle et nødråb om hjælp ud til den store verden.

En uge efter flyver et fly fra et land med forenede stater hen over øen, og kaster et hold af de mest toptunede specialstyrker ud med faldskærm. Gruppen består af Aztec, Psycho, Nomad, Jester og lederen Prophet. I Crysis tager man selv kontrollen over Nomad.

Missionen lyder på at få de amerikanske arkæologer væk fra øen, men allerede i flyet over øen, opstår der spekulationer om, hvorvidt det virkelig bare drejer sig om et par arkæologer. Bedre bliver det dog ikke, da din faldskærm bliver revet i stykker af en mystisk drone, og at man faktisk kun overlever fordi man er over dybt vand.

Der går heller ikke mange minutter, før det gør op for gruppen, at noget er rivruskende galt. Aztec bliver bogstavelig talt revet i stykker, mens mystiske og ganske uhyggelige lyde kan høres over hans radio. For at gøre ondt værre, finder gruppen også en dybfrossen båd oppe i øens glohede klipper. Det kan da ikke være nordkoreanernes værk, vel? Der er ganske enkelt noget meget mere stygt på øen… Mere vil jeg ikke afsløre.

Smuk – Smukkere – Smukkest - Crysis

Det første man bemærker i Crysis må være den helt igennem super, underskønne grafik. Detaljer har aldrig før været så flotte, junglen har aldrig ageret så levende, eksplosioner kan næsten smelte sig gennem plasticbelægningen på din LCD-Skærm. For at være helt oprigtig, så tror jeg Crysis kan være en fin kur imod vinterdepression, for billedet er så knivskarpt, farverigt og varieret, at det vil brænde sig fast på nethinden og blive siddende i månedsvis, indtil vinteren er ovre. Men et gammelt ordsprog siger vist noget med et billede og tusinde ord, så jeg dropper simpelthen at sætte ord på Crysis’ grafik og pryder i stedet min anmeldelse med billeder, som jeg selv har taget fra min egen PC. Lad det dog være slået ultimativt fast; Crysis er ikke blandt de flotteste spil til dato, Crysis ER det flotteste spil til dato. Gears of War, CoD4, UT3 og Drake’s Fortune må alle bøje sig og æde støvet, for Crysis er den gode grafiks konge!

 

Den gudesmukke grafik har dog sin pris, for Crysis er nemlig også det mest krævende spil til dato. Crysis kan godt spilles på Mid/low-end PC’er og er stadig flot der, men for at få det optimale ud af Crysis, vil jeg personligt anbefale; En Core 2 Cpu, et grafikkort fra enten 8800- eller HD3870-serien, og mindst 2gb ganske hurtige ram. Selv her vil lette til moderate hastighedsnedsættelser forekomme, men det vil formentlig forblive spilbart hele vejen igennem – Det var det i hvert fald for mig.

Når underbukserne så er skiftet og grafikchokket er ovre, så kan man begynde at overveje at komme videre i Crysis. Og heldigvis for det, for Crysis er meget mere end bare god grafik.

Nano-Dragten

Gameplayet i Crysis fungerer, til alt held, også utrolig godt. Gameplayet er dog mere kompliceret end de fleste andre FPS’er jeg har set. I Crysis er ”Løb/skyd”-taktikken bare slet ikke nok, i hvert fald ikke hvis du vil spille over easy i sværhedsgrad. Man får udleveret den ret omtalte ”Nano-Dragt”, det seneste og fineste stykke teknologi som amerikanerne har udviklet. Nano-Dragten er et temmelig grimt, om end ret fedt exoskelet, der giver dig en masse sjove, spændende og til tider ret underlige muligheder. Nano-Dragten har fire primære funktioner;

·         Maximum Armor: Man bliver pansret og kan modstå fald, kugler og trykbølger fra granater.

·         Maximum Speed: Man løber hurtigere og kan i korte perioder spurte ekstra hurtigt.

·         Maximum Strength: Man bliver meget stærk, kan tage fjender op og kyle dem gennem vægge, etc.

·         Camouflage: Man bliver midlertidigt usynlig. Affyrer man skud, forsvinder kamuflagen.

 

Junglen, som jo er proppet til randen med Nordkoreas militære styrker og rumvæsner, er et meget farligt sted, så man overlever ganske enkelt ikke uden at bruge Nano-Dragtens formidable kræfter. Den er helt uundværlig i spillets gameplay, og det gør ikke så meget, for dragten er fantastisk underholdende og ganske varieret i brug. De fire funktioner passer til forskellige situationer, men det er i sidste ende op til dig, hvilke af dem du foretrækker. Skal man f.eks. storme fjenden head-on, kan jeg virkelig kun anbefale at bruge Armor-funktionen, for ellers kan du hurtigt blive fyldt med så meget bly, at du vil kunne trives i Tjernobyl.

Speed-funktionen er derimod nyttig, hvis du som eneste udvej er nødt til at stikke halen mellem benene, eller hvis du bare skal bevæge dig hurtigt og ikke har adgang til et køretøj. Den kan dog også bruges til at løbe forbi fjendtlige stillinger, før de overhovedet opfatter, hvad der skete. Ja, mulighederne er mange.

Uden at lyde alt for grusom, så er det ret morsomt, at bruge Strength-funktionen til at tage fjender op, og så ellers bare kyle dem ned i en dyb kløft. Med den ekstra styrke, så kan containere, havestole, tagplader og trækævler og alt mulig andet mærkeligt, bruges som dødelige projektiler. Crude, but effective :D.

Til sidst er der kamuflagen, der går dig halvt usynlig. Det er ret komisk og ganske raffineret at snige sig rundt som en eller anden predator i junglen, og bare vente på ”The right moment to strike”. Det er også en nyttig funktion, der kan redde dig, hvis du er omringet, da du så kan snige dig væk i halvt usynlig tilstand.

Der er dog en ekstra feature i Crysis, som der er værd at nævne; Muligheden for at modificere spillets våben. Laserlys, lommelygter, kikkertsigter og granatkastere er blot et par af de mange forskellige opgraderinger, der frit kan monteres og fjernes på et givent våben efter behov. Man kan dog også lave nogle sjove, men komplet ubrugelige kombinationer. F.eks. var en shotgun med et kikkertsigte ganske sjov, men yderst ineffektiv…

Gameplay

Overstående fire elementer sammen med de enorme baner at udfolde sig på og muligheden for at ændre våbnene i kampens hede, udgør kernen af Crysis’ gameplay. Hvordan funktionerne benyttes, er helt og aldeles op til dig selv, nogen vil foretrække at snige og kamuflere sig, andre vil spænde med musklerne og storme frontalt, hver eneste gang lejligheden byder sig. En ting, som jeg morede mig meget med, var f.eks. at tage en jeep og køre lige imod en tankstation i en forladt by. I sidste øjeblik sprang jeg ud af jeepen, mens den drønede ind i benzintankende, og fik det halve af landsbyen til at stå i lus lue, mens nordkoreanere kom løbende ind fra alle retninger. Da alle fjender var samlet, spurtede jeg i al hast væk, og gjorde mig til sidst usynlig. Job’s done! Det er denne frihed, der er i virkelighed gør Crysis til noget ekstraordinært. For det er utrolig underholdende at sidde og overveje taktikker undervejs, og undertiden komme med en vanvittig plan. Og det er en af de ting, som jeg virkelig elsker Crysis for, nemlig at man selv får lov til at vælge. Det er ikke som CoD4, hvor det bliver mere eller mindre dikteret, hvordan du skal gøre.

Sounds good

Crysis lyder ikke helt så godt, som der ser ud, men det kan man da næsten ikke kritisere spillet for. Men lyden er generelt rigtig god. Stemmerne og dialogerne fra dine holdkammerater er for det meste ganske overbevisende og velskrevne. Mens spillets våben, granater og eksplosioner simpelthen lyder fantastiske. De klare og fyldige lydeffekter er med til at give våbnene en god fornemmelse af tyngde og kraft.

Lyden holder dog ikke standarden hele vejen igennem, for nogle af dialogerne bliver en kende latterlige, og rumvæsnerne har nogle besynderlige, malplacerede lydeffekter.

Holder det?
 
Kampagnen tog mig cirka 11-12 timer at komme igennem. Den er både varieret, historien er spændende og ganske intens, og man kommer vidt omkring på øen. Desværre forsvinder den fede fornemmelse lidt hen imod slutningen af kampagnen, hvor det primært handler om rumvæsnerne. Disse rumvæsner er faktisk ikke særlig skræmmende, og beklageligvis, så løber det ikke en koldt ned ad ryggen, når de kommer. Crytek skulle virkelig have brugt ekstra tid på at designe dem, for de havde nu ganske meget potentiale. Ikke at disse rumvæsner er dårligt lavet, men det føles altså lidt for meget som nogle, der skulle være færdige i en fart, træls, men overkommeligt.

Når kampagnen så er overstået, er der jo stadig multiplayer-delen at give sig i kast med. Det er en OK multiplayer, der minder mig lidt om Battlefield i opbygning, med punkter på et stort kort, som skal overtages og holdes. Hertil bliver der suppleret med kampvogne, køretøjer og en masse våben.

Desværre er multiplayer-delen langt fra lige så fed som den i Battlefield 2, så jeg anbefaler, at du i stedet for at spille MP i Crysis, finder BF2 til en hundredelap og sætter det i maskinen i stedet for. Det er sjovere, flere spillere og det er ikke tortur for sin PC, ligesom Crysis.

Dommen

Crysis er ikke bare en ny standard for, hvordan grafik skal udføres – Det er på samme tid en solid, nyskabende, og ret speciel shooter. Kampagnen er generelt rigtig god og interessant, og din egen fantasi kan være til gavn.

Grafikken er, som nævnt, aldrig set bedre, men kræver for meget af PC’en. Lyden på samme tid god, om end med et par huller.

Multiplayer-delen kan man da få noget sjov ud af, men den er for meget BF2-Wannabe, uden egentlig at leve op til det.

Crysis er alt i alt en speciel og sjov oplevelse. Tak fordi du gad læse med! :D

 

Grafik:  10/10

Gameplay: 9/10

Lyd: 8,5/10

Holdbarhed: 8/10

I alt; 8,9/10