DonWernerDK's blog
10-06-2007 - 12:19

Mini-anmeldelse af diNovo Edge & MX Revolution


Nu har jeg efterhånden været den lykkelige ejer af Logitech's diNovo Edge tastatur og MX Revolution mus i en uges tid. Og hvilken fornøjelse det har været! Hvis vi starter med tastaturet, der iøvrigt er 11 mm tyndt! Det er uden sammenligning det bedste jeg nogensinde har haft mellem hænderne. Kvalitetsmæssigt er det helt i top. Det har en lækker spejlblank finish (ligesom pianolak) og en overflade af plexiglas og børset aluminium. Der medfølger ligeledes en stilfuld oplader der er en ren fryd for øjet. diNovo Edge tilsluttes computeren via en Bluetooth dongle som medfølger. Installationen foregår nemt og smertefrit og ta'r mindre end 2 min.

Tastatur-layoutet minder en del om det man ser på mange bærbare computere, hvor tasterne ligger meget tæt op ad hinanden. Tasterne er fuldstændig lydløse og perfekt afbalanceret, så de reagerer ens, uanset hvor man trykker. Det er utrolig lækkert at arbejde ved, men hvis man ikke bryder sig om at skrive på en bærbar pc, vil man heller ikke kunne lide diNovo Edge. Eneste lille minus ved tastaturets layout er manglen på numpad'et, som mange nok vil savne.

diNovo Edge har indbygget batteri, der oplades via den medfølgende holder/oplader. Ifølge Logitech skulle en opladning på 5 min. være nok til én dags fuld brug, hvilket i sig selv er ret imponerende. En anden smart funktion er den indbyggede touchdisc, som virker forbløffende godt.

Prisen som ligger på ca. 1200 kr. gør diNovo Edge til markets dyreste tastatur i øjeblikket, men tro mig, det er alle pengene værd! 

           

MX Revolution er Logitech's flagskib, hvad angår mus. Ifølge dem selv skulle det være verdens mest avancerede mus...og der er noget om snakken. Den mest inovative funktion er nok scroll-hjulet som har to indbyggede funktioner: Frihjul (der gør det muligt at scrolle et langt dokument i et scroll) og en funktion til at tage et trin ad gangen. På musen sidder der også en lille batteri-indikatorer, så man kan følge med i hvornår der skal lades op igen.

Kigger man på siden finder man det andet scroll-hjul, som Logitech kalder for Program/Document Quick-flip. Denne funktion gør det muligt at skifte mellem de forskellige programmer eller dokumenter man har åbne, nemt og hurtigt.

MX Revolution har indbygget lithium batteri, hvilket betyder at man aldrig mere skal skifte batteri, man placere blot musen i den medfølgende holder, som samtidig virker som oplader.

Logitech har også gjort det lettere for os at søge på internettet. Hvem er f.eks. ikke træt af at skulle skrive eller copy/paste hver gang man skal søge efter noget på Google. Nu markerer man blot ordret og med ét tryk på One-Touch search knappen (som sidder lige under scroll-hjulet), starter den automatisk din browser og leder efter det ønskede ord på, din forudindstillede foretrukne søgemaskine. Det er da smart!

Prisen på MX Revolution er ca. 500 kr. 

                 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her