DonWernerDK's blog
05-03-2007 - 14:51

Lian Li 6070Plus Kabinet


Fik lige lyst til at skrive lidt om mit computer kabinet, som jeg selv synes er en rigtig lækker lille sag.

Lian Li er en af verdens førende designere indenfor aluminiums computer kabinetter. Siden 1983 har de produceret computer kabinetter.

Hvis man går efter et støjsvagt kabinet, med et stilrent look så kommer man ikke udenom Lian Li's model 6070Plus. Det fremstår elegant og med rene linjer. Man fornemmer virkelig at man har med et kvalitetsprodukt at gøre, som er lidt ud over det sædvanlige. Kabinettet er nemlig fremstillet i ren aluminium!

         

Selve kabinettet er designet med stor omhug. Det er tydeligt, at der er brugt en del timer på at finde den bedste løsning til et system, som gør det let at skille kabinettet ad og installerer diverse hardware, såsom harddiske og motherboard. Resultatet er blevet et utrolig fikst system, som gør det legende let at montere hardwaren i kabinettet. Ved blot at løsne to fingerskruer kan man f.eks. rykke bundpladen ud, som motherboardet er fastmonteret på. Det samme gælder for strømforsyningen og harddisk-racket. Nem og ligetil.

Derudover er siderne og toppen af kabinettet beklædt med et 4 mm tyndt lag lydisolerende materiale, som gør kabinettet yderst støjsvag.

           

Ikke overraskende er Lian Li 6070Plus ikke helt billig, på trods af at den faktisk er faldet lidt i pris siden lanceringen tilbage i 2005. I øjeblikket koster den ca. 1500 kr. Dertil kommer så strømforsyningen, som ikke følger med til kabinettet når man køber det. Eneste tilbehør er tre stk. støjsvage blæsere.

Kabinettet findes i to forskellige farver - aluminiums/sølv og sort, som er den model jeg har.

Lian Li Official Website
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her