DonWernerDK's blog
05-02-2007 - 19:59

The Prestige - Et mesterværk!


Jeg er netop blevet færdig med at se The Prestige og sikke en film...

Den foregår i 1800-tallet hvor vi følger de to rivaliserende tryllekunstner Robert Angier (Hugh Jackman) og Alfred Borden (Christian Bale). Engang optrådte de sammen men efter der sker en tragisk ulykke, hvor et tryllenummer går grueligt galt, bliver de hinandens største fjender. De prøver derefter som besatte at overgå hinanden og afslører den andens trylle-numre. Det ender i en drabelig kamp om at være den bedste, som ikke er uden ofre.

                                   

The Prestige er en vanvittig spændende film der har så mange twist 'n' turns at det til tider er vanskeligt at følge med. Selvom filmen er lidt over to timer lang bliver den på intet tidspunkt hverken langtrukken eller kedelig - lige til sidste minut holdes man hen i det uvisse og spændingen er intakt.

Udover de førnævnte skuespillere medvirker også Michael Caine, David Bowie og Scarlet Johansson. Over hele linjen er skuespillet godt, men især Chistian Bale er fænomenal og man glemmer hurtigt at hans sidste store rolle var som Batman i Batman Begins.

The Prestige er helt klart én af de allerbedste film, jeg indtil nu har set i år og så snart jeg får tid vil jeg skynde mig at se den igen. For jeg er sikker på der stadig gemmer sig en masse detaljer som jeg har overset i første omgang og som kun kan gøre filmen endnu bedre!

Som en sidste ting kan jeg nævne at filmen i øjeblikket ligger nr. 173 (med en imdb rating på 8.2) på Top 250 listen over verdens bedste film ifølge brugerne på imdb.com (Internet Movie Database).

Karakter:


                                      
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her