Da Senzai's blog
21-05-2013 - 14:56

Hvad jeg vil have i næste generation.


Jeg har læst lidt med i Xbox 720-tråden, og det er tydeligt at se de passionerede brugere. Både dem, der for alt i verden vil sable Xbox ned, tvivlerne, og dem der tror på, at den næste Xbox bliver konsollen.

Nå ja, og så dem, der har tid og penge nok, og køber alle maskiner.

Den nye Xbox bliver afsløret i aften, og jeg har tænkt mig at se med. Det slog mig, at jeg absolut ingen forventninger har til maskinen eller glæder mig til den. Det er ligesom, når jeg ser E3, og skal knibe mig selv i armen for at holde mig vågen. Hvad mere kan de finde på udover bedre GFX og noget nyt gimmick-fis?

Jeg vil bare spille nogle gode Video-Games, Mayn!

Hvis vi alligevel leger Magical-Christmas Land, og jeg med en pistol for panden blev bedt om at nævne 5 ting, jeg gerne ville se til næste xboks, så ville mine forslag være:

Større venneliste

Vores nuværende loft på 100 venner lyder måske af meget. Især, når det er kun er de samme 3-4 mennesker, jeg selv spiller med.

Jeg har dog forskellige online-venner i forskellige spil.

Dem jeg spiller ShadowRun med er ikke de samme, der spiller Tekken, der igen ikke er de samme, der spiller Pinball FX, som ikke er de samme, der spiller Magic 2013 eller Guardians of Middle-Earth.

Jeg vil hele tiden gerne have, at jeg har venner online, der er klar til at spille, hvad jeg nu har lyst til, og er man en aktiv online-gamer, så bliver vennelisten hurtigt fyldt op.

Det hænder også tit, at jeg får en ny random-venneanmodning af en spiller, der f. eks har set mit Gamertag herinde. Jeg er træt af, at være nødt til at afvise folk, fordi, at jeg ikke har plads til dem. Især, hvis jeg kan se på GamerScoren, at der er en tale om en ny spiller, der sikkert bare vil have nogle på vennelisten. Så har jeg ikke lyst til at afvise dem.

Eller bare, hvis jeg har haft et godt spil online, og en af dem, jeg spillede med/mod sender mig en venne-anmodning efter kampen.

Så, større vennelister tak! 

Random-Select i alle spil!

Random Select - bedre kendt i folkemunde som; INFINITE LEVETID - bør være et krav i alle spil. Når jeg finder et spil, jeg godt kan lide, spiller jeg dem ofte til ukendelighed. Har jeg først unlocket alt, og føler, at jeg kan spille med de fleste figurer, og har prøvet alle baner, kan jeg godt fumle rundt på select-skærmen uden vide, hvem, jeg nu skal spille.

Bare lad mig trykke Y, og stik mig en tilfældeig figur på en tilfældig bane, og jeg er klar!

Det behøver ikke være noget fis med en på-tvungen-random-game-mode (selvom den godt må være der).

Nej, bare lad MIG vælge random, når jeg har lyst, og så er jeg ligeglad, hvad jeg spiller imod. Når jeg kommer så langt ud, at jeg sidder og trykker Random-select, så er det for udfordringen, og for variation. Lad min modstander spille, hvad han synes er sjovt.

Sortere leaderboards efter land!

Jeg kan ikke tale engelsk og spille video-spil samtidigt. Sådan er det. Jeg vil derfor helst spille med danskere i mine spil. Desværre er det tit sådan at uanset, hvor mange tråde, jeg opretter herinde, så kan jeg ikke finde danskere at spille med i mange titler.

Jeg er godt klar over, at folk i US og A er pænt ligeglade, men for os mindre lande, kan det godt være svært at finde nogle af spille med, hvis spillet ikke hedder Call of Duty.

Det nemmeste løsning ville være, hvis man i spillets leaderboards kunne vælge at sortere efter land. Så kunne jeg med et tryk se alle de danskere, der har spillet spillet, og sende en besked til dem, jeg kan se er mest aktive. Ta-daa! 

Flere over the top "hjernedøde" Arcade-ræsere!

Man kan ikke se det på mit Gamerkort, men jeg ELSKER vilde Racing Games. Jeg har aldrig skreget så meget af grin online, som når jeg har spillet Full Auto eller FlatOut: UC.

Spil som Full Auto, Fatal Inertia og SkyDrift har jeg spillet fra deres release-dato til, at deres online-del døde.

Sonic-All-Stars Racing Transformed var også genialt, men netkoden var sløj og upræcis, hvilket ikke går i full-kontakt spil.

Der har ikke været så mange af den slags spil i denne generation, så jeg håber, at der kommer flere! Det skal være "real-men"´s arcade-ræsere på niveau med Full Auto og Fatal Inertia, og ikke tøsedrenge pop-spil i stil med Burnout og Need for Speed.

Mindre open-world, bedre gameplay!

Lige i dette forslag er jeg nok alene.

Ser jeg på mine spil, så har nogle af de bedste spil, jeg har spillet i denne generation været:

Guardians of Middle-Earth
Duels of the Planeswalkers 2013
Dead or Alive 4
Full Auto
Chromehounds
ShadowRun 
NBA Street Homecourt.

Her er tale om syv vidt forskellige spil, der alligevel har noget tilfælles.
 
Competitive spil, hvor fokus ligger på det solide gameplay.

Du vælger din Helt, Figur, Bil og så vi videre. Så bliver du sat ind på en lukket bane sammen med din modstander. Spillet har regler i form af godt spildesign (f. eks Guardians/Duels), og spillets Engine (ShadowRun, Full Auto), og så gælder det om at vinde.

Ikke noget med store åbne verdener, der skal udforskes eller bilspil, hvor der er 238572895 ruter, der skal overvejes eller spil, hvor man skal gemme sig bag et bord med en Sniper, og venter på, at der løber en modstander forbi.

Nej, i de her spil har vi no-bullshit spil, hvor det handler om at spille, og at der ikke er noget, der står i vejen for det. Ingen unødvendigheder. Så snart, folk har valgt deres figur, så handler det kun om godt, solidt, råt gameplay.

Jeg håber, at vi forstår, hvad jeg mener ^_^

 - Shin
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her