Da Senzai's blog
09-06-2012 - 22:29

Invincible

For et stykke tid siden skrev jeg om mine favorit-tegneserier, og jeg tror, jeg har fundet en ny serie, jeg kan føje til listen. Invincible! Jeg har i hvert fald læst de første 36 numre, og jeg er begejstret.

Ved første øjekast fremstår Invincible – skrevet af Robert Kirkman -  som en traditionel superheltetegneserie med et klassisk superheltesetting.


Vores helt, Mark Grayson, er i gang med sit sidste år i High School, og er ligesom alle andre teenagere, hvis det ikke var fordi, at hans far er Jordens stærkeste superhelt ved kaldet Omni-Man.


En dag på jobbet opdager Mark, at han ligesom sin far, også har superkræfter. Han har superstyrke, superfart, (tilsyneladende) usårlighed, og så kan han flyve. Basic superhero stuff. Med alle de seje kræfter og efter en tur til farmands private superheltedragtsyerske tager Mark Grayson helte-aliaset, Invincible og beslutter sig for at bekæmpe ondskab hvor end den findes sammen med sin far, Omni-Man. Udover superskurke og ballademagere skal Mark også jonglere med pigeproblemer, skole og kammerater.

Tingene og livet kører på skinner, og med hjælp fra sin far, er han så småt ved at få styr på det her superheltehalløj, Men! For der er et men. Så en dag viser det sig, at Marks far ikke er den, Mark troede han var… Og så er historien er i gang.

 


Serien og dialogen er velskrevet, og jeg føler personligt, at figurerne alle er nogen, jeg holder af. Serien er bygget op som en superhelte-tegneserie, men blandt andet fordi, at den er creator-owned, så slipper vi for alt det gøgl, der for mig trækker ned ved kendte serier fra firmaer som Marvel og DC. Der er progress og ting sker.


Invincible har et mere nuanceret syn på, hvad det vil sige at være superhelt, og hvad der sker når personer med superkræfter bekæmper hinanden, og de konsekvenser der er. En scene, der ramte mig (jeg springer en del af build-uppet over for ikke at spoile alt for meget) var, hvor Invincible kæmper mod en skurk, der kan hoppe igennem dimensioner. I kampens hede transporteres Invincible og Mr. Superkurk til en dimension, der ikke består af andet end ørken. Invincible kommer ved et uheld til at slå skurken ihjel. Det er hans første drab, og han går nærmest i chok. Han har aldrig drabt nogen før. Chokket lægger sig så småt, og så går det op for ham. Invincible har dødsdømt sig selv. Han er fanget i en ørken-verden, og han slået sin eneste mulighed for at komme væk derfra ihjel.


Tegnestilen i Invincible er tegnefilmsagtig. Tænk animerede DC-serier, som f. eks Superman, Batman, Justice league. Farverne er klare og lyse. Oven i det er volden meget grafisk, jeg blev overrasket, og man ser, hvad der sker når folk med superkræfter tæver på hinanden. Lemmer ryger af og blodet sprøjter. Der var lagt op til en stor kamp mellem Omni-Man og en figur ved navn Immortal. Kampen er overstået på to sekunder. Omni-Man slår armen igennem maven på the Immortal, og rykker sin arm fra side til side, så the Immortal bliver delt i to. Game over!

 


Invincible har et rigt univers med mange figurer og personligheder. Universet bliver hele tiden udvidet med massere af små subplots, der alle bidrager til helhedsoplevelsen.


Alt i alt er Invincible en no-bullshit superhelteserie af høj kvalitet, og indtil videre noget af det allerbedste jeg har læst inden for genren. Den samler alt det gode fra superhelteserier og skærer alt det dårlige fra. Vil du have en solid superhelteserie, så leverer Invincible.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her