Da Senzai's blog
08-08-2009 - 18:13

En Papslyngers Dagbog: 08/08/09


Jeg skal være Danmarks næste internationale superstar på Magic Scenen. Jeg tjekkede derfor min DCI rating, og til min store gru ser jeg, at jeg ligger på nr 1146 ud af 1231 registrerede danske magicspillere. Nå, for Søren! vist tid til at get my game on, så jeg kan stige i graderne og vinde DM næste år. Jeg skyndte mig derfor ud ad døren og hen til min nærmeste Magic Turneringsholder.

Jeg farer hen til disken, smækker en tyver i bordet og udbryder: ”Jeg vil gerne være med til type 2 turneringen i dag!”. ”Det bliver fyrre kroner”, siger Ekspedienten. Så står jeg bare, ”hvad fuck?!”, mens jeg kæmper en brav kamp for at få hånden ned i lommen på mine alt for stramme cowboybusker, der sidder supertight, fordi det er 30 grader indendørs, og jeg sveder som et svin.

 Jeg får efter mindst tre minutters ihærdigt søgen endelig skrabet nogle småmønter sammen, og giver dem modvilligt til ekspedienten. Jeg går ind i turneringslokalet, og jeg kan høre mig selv mumle noget med, at det vist kun kostede 20 kroner at spille Magic i de gode gamle dage. Er det fordi, at der er Finance Crisis on Infinite Earths eller hvad`? :0P

Død og ødelæggelse.


Sejt Dyr

Decket jeg har taget med er en gang hjemmebryg, jeg ynder at kalde for "Død og Ødelæggelse". Jeg har taget alle mine sejeste monstre og krydret det med noget removal. Decklisten og kortene kan ses her: http://www.danskmagic.com/deckbox/index.php?ID=40204&format=Allt&kategori=Allt

Game 1.

Pairings kommer op, jeg finder mit bord, og hvad ser jeg?! Min modstander har større bryster end mig selv?! Hvor tit er det lige, at det sker? Jeg får samlet min kæbe op fra gulvet og giver hende hånden, alt imens, at jeg forsikrer hende om, at bare fordi, at hun er af det modsatte køn, så skal hun altså ikke forvente, at jeg udviser nogen form for nåde!

 Judgen råber; ”Sæt i gang!”, og spillet starter. Som altid spilles der bedst af tre. Det viser sig hurtigt, at jeg ikke skulle havde været så kæphøj. Halvdelen af hendes kort er Japanske i glimmer. Det er pænt gangsta. Desværre for mig, så fattede jeg ingen ting af dem, og hun var nødt til at sidde og forklare mig, hvad hver eneste kort gjorde ^_^;. 
 Blæse være med det, for jeg spillede en Flameblast Dragon og bankede hende sønder og sammen to ture efter den ramte bordet. Mine arme fløj i vejret og jeg vendte mig om, klar til at high-five dem på bordet ved siden af. Jeg fik dog ikke meget love igen fra dem. Nå ja, sådan er det jo her i CPH. Min modstander sideboarder jeg ved ikke, hvor mange kort ind, og shuffler decket. Spil nr. 2 starter og ligegyldigt, hvad jeg ligger ned, har hun et modsvar. Spillet går lidt i stå. Hun spiller en Cruel Ultimatum, og så fik jeg ellers langtsomt klø. 1 – 1 står den. Spil nr. 3 starter. Det kører egentligt fint, men så spiller hun en Cruel Ultimatum, og spillet vendes til hendes fordel og jeg taber. Øv.


Zzzz...

Game2 

Bitter over mit første nederlag, finder jeg modstander nr. 2. Det viser sig at være en fyr iklædt en ´Eavy Metal T-shirt, ørering, og de ondeste dreadlocks, jeg nogensinde har set på en hvid fyr. Jeg er allerede intimidated inden kampstart, og ved ikke rigtigt om jeg tør sætte mig. Jeg toughner lige op, og giver ham hånden, inden jeg slår mig ned. ”GAME ON!”, og vi er i gang. 
 Han smider et land, jeg smider et land. Han smider et land og en 1/1 Merfolk, hvorefter, jeg er ved at brække mig af grin. Helt ærligt! En 1/1´er? Hvem fanden gider spille med 1/1´ere? Jeg spiser et ettere til morgenmad! Turen efter kommer der en Merfolk King eller noget i den stil, og 1/1´eren forvandles til en 2/2´er. Åh Nej, hvor er jeg bange!
  Med tårer i øjnene efter utallige latterudbrud, smider jeg en Flameblast Dragon og gør nar af hans små svæklinge fiskedyr. Jeg giver ham turen, og så spiller han et monster, der gør, at når det kommer i spil, må han tage et af mine uhyrer, og han vælger selvfølgelig dragen! WTF?!  ”Who Cares?”, fnyser jeg fornærmet. Jeg har drager nok. Ganske rigtigt spiller jeg en drage mere næste tur. Den stjæler han også! Han banker mig med mine egne drager, og det var det. Øv. 

I spil nr. 2 manafucker jeg hardcore. Jeg bander og svovler og taber.


Game 3.

Spil viser sig at være mod en rigtig Mister Know-it-All. Vi blander vores kort, og han fortæller stolt, hvor han er ved at læse til Magic-Dommer. Cool, nok. Spillet går i gang. Jeg er rimeligt selvsikker, men så spiller han en Cruel Ultimatum. Zzzz... Den er ligesom set før. Jeg taber første spil. Mens vi blander ( og min modstander sideboarder ), viser han mig alverdens lækre foil-kort.   
 Han fortæller tilmed, at han har et signeret John Avon land derhjemme. John-Fucking Avon! Jeg er målløs. Jeg Eeelsker John Avon. Han viser mig nogle flere sjældne kort, og tyske foil basiclande, og forklarer mig at Berlin er et godt sted at tage hen, hvis jeg vil bytte kort. De har nemlig 5 Level 2 dommere dernede, hvilket betyder, at der er mange premium og limited editions kort i omløb der. Jeg er amazed, og er allerede ved at planlægge Berlin Turen næste weekend. 
 ” 20 MINUTTER IGEN!!”, bliver der råbt!” Nå ja! Vi var jo i gang med at spille! Vi cutter lige ned på snakken og får blandet vores deck. Spil 2 kører meget godt, men så spiller han Cruel Ultimatum efterfulgt af Nicol Bolas. Fuck, Bolas er vild. Jeg har aldrig set mage! Den smadrer mig fuldstændigt, og jeg taber. Øv.


Ja, han er vild nok.


Game 4.

I kamp nummer fire skal jeg mod en gut på højest 12-13-14 år. Han havde også tabt alle sine kampe. Det viser sig, at han er monsterflink, og han spillede et sjovt Goblin/Rogue deck. Jeg vinder 2 – 1. Efter kampen tager vi lige et par spil mere for sjov, hvor vi vinder ca. halvdelen hver. Helt klart dagens højdepunkt, og de sjoveste kampe mod en laid back modstander.

Jeg gik desværre ikke top 8, så jeg røg ud efter blot fire kampe. Det har nok ikke hjulpet så meget på min Rating ^_^;. Tilgengæld var det sjovt at spille, og jeg var overrasket over folks indstilling. Normalt plejer de at være super seriøse og kun gå op i at vinde, men folk var søde og rare i dag.

Dagens Props:
Mødte en sød pige i Game 1
Wort, the Raidmother + … alle Spells xD
Gode for sjov kampe efter jeg røg ud.

Dagens Hate:
Cruel Ultimatum. Gaab
Dø Nicol Bolas, dø!
Horden af Yu-Gi-Oh spillere, der ikke var til at komme igennem.

// Planeswalker Shin
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her