Da Senzai's blog
15-11-2007 - 19:22

Jeg orker det ikke.


Jeg ved ikke, hvad det er med mig i øjeblikket. Jeg orker slet ikke at spille Virtua Fighter 5.

Jeg gik ellers i månederne op til spillet og var helt oppe at køre. Jeg kunne slet ikke vente. Endeligt var, hvad der angiveligt skulle være den bedste 3d Fighter til dato, på vej til min konsol - og så med online play! Dagene gik. De gik meget langsomt. Det endte som bekendt med at spillet udkom, og det skuffede på ingen måde. Det er monsterfedt, og ER i mine øjne, den bedste 3D Fighter konsollerne nogensinde har set.

Men,..

Jeg kan bare mærke, at nu, hvor jeg endeligt har spillet mellem hænderne, så har jeg slet ikke kræfter til at spille det. Der er så meget, man skal sætte sig ind i. Jeg er en ekstremt dårlig taber, når jeg spiller mod randoms. Jeg har heller ikke så meget tid til at game mere, og er der en genre, der kræver, at man gamer 24/7, så er det 3D Fighters. Jeg var et halvandet år, 10.163 online kampe og et helt uhørt antal af timer i practice mode om at mestre Dead or Alive 4. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor langt tid det vil tage at blive god til VF 5. Det er meget sværere end DoA 4. Selv min Ærke-DoA4-Rival CHUZZ fortalte mig ærligt, at han sprang VF5 over med ordene; "Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært."

Jeg vil gerne spille Virtua Fighter 5. Det er jo det bedste, der nogensinde er hændt Xbox 360. Jeg har bare ikke overskud ligenu personligt til at lære alle figurene. - og så er jeg en dårlig taber. Jeg kan spille min main Goh (men mestrer ham langt fra). Jeg kan alle hans moves, en par gode juggles, set-ups, tricks og andet gøjl. Jeg er ikke så klam med ham endnu, men det skal nok komme. Det er ikke det, jeg er bekymret for.

Det er alle de andre Characters. Jeg får srsly tæsk, når jeg spiller mod Masher-Venlige ( Hvis der var noget, der hed det i VF) figurer som Pai, Jacky, Brad, Lion og hvad de ellers hedder. Jeg kan slet ikke forsvare mig mod dem, og jeg taber kampe, jeg selv synes jeg burde have vundet.

I min DoA storheds-tid, der vandt, jeg de fleste af mine kampe på at vide, hvilke angreb min modstander ville sende mod mig, før han selv gjorde. Det kan man ikke uden at kende spillet og alle dets facetter. Virtua Fighter 5 er et langt større spil end Dead or Alive 4, og der vil gå år uden, at man kan spillet til fulde. Så ligenu, når jeg spiller med min Goh, der stortset ikke kan andet end 1-2 komboer, så er jeg nødt til at vinde mine kampe på at læse modstanderens animationer.
Jeg er nødt til kigge på min modstanders karakter, og så når han trykker f. eks ned og spark, så skal jeg på 1/4 del af et sekund, kigge på figuren se, at denne løfter benet for herefter at jage hælen igennem skinnebenet på mig, og så nå at trykke ned og block. Alt det sker på under 20 frames. Jeg er må indrømme, at det rækker min opfattelseevne og reflekser slet ikke til. Jeg er bare ikke god nok. Det er sikkert derfor, at jeg er begyndt at foretrække de "tungere" stilarter i Kampspil. Der er det ikke så meget med at battle strings mod strings hele tiden, men derimod, så kæmper man mere på at kunne snyde og forudsige modstanderens træk, og så modarbejde dem. Det gør man selvfølgelig også med hurtigere chars, men de tungere bliver bedre belønnet ved denne stil, end de andre personer gør. Jeg må bare indse at de glade Law dage fra min Tekken-ungdom er forbi.

Så, hvis jeg vil have en chance i Virtua Fighter 5 så er jeg nødt til at smide åndsvagt meget tid i spillet og kæmpe mig igennem alle de tæsk jeg vil få. Det var ikke noget problem i Dead or alive 4, men dengang var jeg også arbejdsløs/HGS-Studerende/kasseassistent, og der var tid intet problem, men idag, hvor jeg har så mange andre ting at se til... Der orker jeg det bare ikke. Hvilket er en skam. Spillet er jo så fedt, så perfekt.

3D Fighters er en svinsk og nådesløs genre. Enten så er man 100% Fighting Gamer, enten får man røvfuld eller også så spiller man bare ikke. Der er ikke nogen mellemvej.

//Senzai
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her