Da Senzai's blog
24-03-2007 - 17:43

GamerTags - Hvorfor Skifte GamerTag?


- Min holdning



Dette indlæg udspringer fra en besked jeg modtog fornyligt over XboxLIVE!, og som er endnu et eksempel på en underlig tendens, jeg har lagt mærke til. Okay, Tendens og tendens er måske så meget sagt, men alligevel, så synes jeg, at det er mærkværdigt, hvordan folk skifter fra "Moderat, men alligevel okay fedt GT" til "Kedeligt, whack og generic GT"

Et Godt eksempel er Oh No Niki / 9KI , som jeg synes er nogle rimeligt Pimp navne, der tilmed ser fede ud på skrift. Han vælger så, at skifte GamerTag til StreetRacer DK. Et Tag, der i mine øjne er fuldstændigt blottet for personlighed, alt for almindeligt og intetsigende. "StreetRacer" er i mine øjne en titel eller profession, og ikke noget man hedder.

Personligt synes jeg, at de fedeste GamerTags er tags, der sagtens kunne være navne, eller rent faktisk er det.

Eksempler kunne være; Enyeez, Lintrup, Rechain, Tepoy, osv. Når man så har sit fede navn, og vil vise, at man er utroligt glad for at køre i biler, så kan man skrive StreetRacer som sit Motto. Jeg synes, også, at det farlige ved den slags GamerTags er, at man (det føler jeg ihvertfald) låser sig fast til en bestemt genre af spil. Det ser jo ikke særligt fedt ud, hvis man sidder og spiller Quake og så kommer der en eller anden fyr løbende, medens, der står StreetRacer hen over hovedet på ham. Det virker ihvertfald ikke særligt frygtindgydende.

Jeg må desværre selv indrømme, at jeg også har begået den fejl, at skifte brugernavn til one-genre-only-navn. På nogle af de andre boards, jeg færdes på, hedder jeg nemlig Mr. Aerial Rave ( Aerial Rave; er når du laver Comboer (ikke Juggles) på modstandere, der befinder sig i luften. Det ses mest i 2D fighters), hvilket kun relaterer til Fighting Games, og det ærger jeg mig over idag. Især fordi, at jeg også føler, at skal man endeligt gå hen og bruge et genre-specifikt navn, så skal man altså også være absolut, blandt de bedste af de bedste til det spil, og er man det ikke, kommer man nemt til at fremstå som en parodi på sig selv. Så medmindre man er Leifang12 eller DoALegend, så skal man holde sig væk fra de navne. Folk forventer jo også af en, af man spiller pissegodt, hvis man påtager sig sådant et navn.

Hvad er det så, der får en til, at vælge et Genre- eller spilspecifikt navn?
Personligt tror jeg, at det sker fordi, at man er hooked på et bestemt spil, og gerne vil vise omverdenen det. Det var ihvertfald noget lignende, der skete for mig. Som I måske har set på andre boards, så var jeg i en Periode Ekstremt vild med Tagget; CPH DRIFT3R 2K3, som følge af, at det endeligt lykkedes mig at gennemfører Ridge Racer 6. Heldigvis havde jeg på pågældende tidspunkt ikke de 800 MS point, for ellers havde jeg idag rendt rundt med det åndsvage navn.

Jeg synes stadig at CHP DRIFT3R lyder alt for fedt, men det vil bare ikke funke som GamerTag. Jeg finder ofte på nye navne, som jeg synes er alt for fede. Det jeg istedet gør, er at skrive dem som mit Motto, og når jeg så er blevet træt af navnet, glæder jeg mig over, at jeg ikke betalte de 800 point :), og de 800 point, det koster at skifte tilbage igen.

I sidste ende er det ligemeget, hvad jeg synes er et godt GamerTag. Folk skal hedde det de vil, og som de har det godt med. Jeg havde bare brug for at lufte min mening.


Hvordan synes I, at et godt GamerTag skal være?


Mvh. Senzai




Note; Det er ikke for at køre had på StreetRacer eller nogen andre, men skal det være, så er I mere end velkommne til at oprette en tråd, hvor I beskriver, hvor latterligt I synes "Senzai" lyder :)

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her