CvKM's blog
14-11-2013 - 18:00

Windows 8 og antivirus

Som jeg skrev i sidste blog så har jeg fået købt mig en ny PC. Den er rigtig god, super hurtig og så har jeg brugt den meget til at se amerikansk Netflix uden den brænder sammen ligesom den anden gjorde! Jubiiii... Så jeg så 11 afsnit af sæson 3 af The Walking Dead i rap, sad også til kl. 03:00 om natten...

Den har Windows 8 som styresystem og må godt nok sige at det nogle gange er hammer forvirrende. Det er flot fordi det kører med de tiles ligesom min telefon (Nokia Lumia 900), men jeg må tit ud i hovedmenuen af de tiles og skrive i søgemenuen hvis der er noget jeg skal bruge... Jeg skal nok bare lære det. Ydermere har computeren fået ridser der er rimeligt nemme at se fordi den har et såkaldt glossy finish. Det er ret træls. Så nu har jeg valgt at bære rundt på den i min gamle sorte computertaske. En anden ting er at den blev født med Norton Antivirus som jeg konsekvent afinstallerede med det samme jeg fik muligheden. Jeg ved ikke hvad folks forhold til det er, men jeg har aldrig haft et program på mine computere som kørte tungere... Jeg installerede så AVG Antivirus for noget skulle der jo være på denne PC, og Windows 8 eget antivirus (samme interface som Microsoft Security Essentials, bare et andet navn) skulle være så dårligt så det ville jeg ikke lade den køre med. Problemet er bare at jeg kun har 10 dage or so tilbage før denne AVG Antivirus udløber. What to do next? Har i nogle foreslag til hvad der er godt? Helst gratis.

Og nåh ja, så tror jeg også at min nyindkøbte Nintendo DSi XL bliver solgt... *prepares for incoming insults*... ja, jeg ved godt at jeg måske burde give det mere tid men jeg synes alligevel ikke at den rigtig fanger. Heldigvis har jeg ikke nået at købe andet til den end et spil til sølle 47kr. så sidder ikke og hænger på alt muligt tilbehør og spil. Jeg regner med at den bliver solgt for nogenlunde det jeg købte den for - måske 100kr. under den pris og det er så inkl. spil og fragt. Den er kun blevet brugt 5 gange eller sådan noget. Men sådan går det jo, noget åbner ens verden for nye spil, andet gør ikke.
03-11-2013 - 13:27

Jeg har også fået et fedt spil, mand!

Undskyld til Shin for at blive inspireret af hans blog titel, jeg kunne ærlig talt ikke finde på noget selv. Jeg er så dårlig til at finde på noget når jeg bliver bedt om at "skrive på kommando"...

Anyways, jeg skrev sidst en liste ned for at klargøre hvad jeg ville have og ikke have. Selvom jeg var sten sikker på at det var det jeg skulle have, så har jeg alligevel slettet et par ting fordi jeg fortrød. Surprise, surprise.

Jeg har siden det sidste blogindlæg købt en ny bærbar. Den er jeg rigtig glad for. Jeg har også købt mig en Nintendo DSi XL. Den købte jeg i GameStop. Rigtig fed konsol men regner ikke med at skal have det vilde til den udover nogle hjernevridere, puzzles osv. osv.. Har allerede købt Picross 3D, ret underholdende men det er fandme også svært! Jeg har kig på nogle stykker mere og et Garfield spil og så tror jeg ellers at mine spil indkøb til den konsol er færdige. Jeg vil og har ikke tænkt mig at starte den store samling. Jeg skal nok tage et billede af konsollen en dag.

Og fordi jeg købte sådan en konsol så bliver min Xbox 360 og diverse tilbehør nu sat til salg. Så hold øje med salgs sektionen senere idag eller imorgen for at se om der er noget I kunne bruge. Hint: Der er konsollen, BF3 controller, wireless headset og mere til...

Tak fordi du/I gad læse mit beskedne indlæg (set i forhold til sidst).