CvKM's blog
19-09-2012 - 01:46

Brev til Blockbuster og Xbox DK

Hey alle! Jeg har for cirka 45min. siden skrevet dette inde på Blockbuster's og Xbox DK's sider på Facebook. Der er ikke noget redigeret, det er en direkte copy/paste. Hvad ville I have gjort hvis i var mig og hvad ville I som en af de respektive parter gøre ved min sag?

Beskeden:

"Hej Blockbuster.
Jeg har et problem som jeg er ved at være godt træt af. Rigtig træt. Jeg købte i 2011 en Xbox 360 hos jer (Frederikssund), og de første 6-7 uger virkede den fint og uden problemer, men så begyndte den at fryse under opstart. Dette var beklageligt og jeg var tydeligvis irriteret, men der var jo ikke andet at gøre end at sende den afsted (direkte med UPS, ikke gennem butikken). Jeg fik den så tilbage igen, og satte den til. Den virkede 1 uge, og så var den gal igen. Først foreslog den venlige Xbox medarbejder at det evt. kunne være harddisken, så den røg afsted og jeg fik en ny retur. Men nej, samme problem med konsollen som før, men nu var der opstået et nyt: den frøs også i spillene og havde meget svært ved at læse dem også. Jeg var gal i skralden fordi den ikke engang havde holdt 3 måneder og nu var lortet allerede i stykker igen. Ak ve og vel, jeg sendte den afsted og fik den tilbage.

Jeg satte den straks til efter hjemkomsten og bemærkede også at den var langsom i opstarten. Men utroligt nok havde de fixet fejlen med drevet! Det var en utrolig lettelse at kunne spille spil og lave andre ting, uden at den gik istå. Jeg blev så glad. Men som i nok kan fornemme på mit allerede lange indlæg, så gik der ikke længe for glæden gik i stykker igen. Xbox'en kom med en sygemelding, og IGEN var der problemer med drevet. Og det har så stået på indtil nu, hvor jeg simpelthen ikke stoler på Microsoft mere, men stadig gerne vil spille Xbox da det er der jeg har alle mine venner.

Symptomerne på Xbox'en er således- nogle gange langsom i opstart.- kan tændes med controller men mister derefter forbindelsen til den.- problemer med diskdrevet (kan ikke læse diske, virkelig langsom til at installere, kan midt i et spil sige at disk er ulæselig selvom den er helt nyudpakket).- har svært ved at navigere rundt i menuer, går ofte i stå i 1 minut eller 1½.- logger mig af Xbox LIVE regelmæssigt hvis det er slemt, og det er med kabel i, men med trådløs kan den slet ikke holde sig på (er 100 på at det ikke er vores net da det er som det altid har været. Skulle det være det er det ovenover jo alligevel værre, kan altid spille offline).

Der er sikkert mere, men det orker jeg ikke at skrive om nu. For er sgu ærligt talt ved at give op. Ved udmærket godt at i intet kan gøre ved det, men da den er købt ved jer må der vel være en form for reklamation på den (hvis det er det det hedder) hvor jeg kan gå ned og få en helt ny ved forevisning af bon? Jeg fik afvide af en tidligere butikschef i Frederikssund at jeg vistnok tredje gang kunne gå ned i butikken og få en ny, såfremt jeg viste noget dokumentation i form af en bon. Er dette rigtigt?
Hvis ikke, så ser jeg mig desværre nødsaget til at gå til en af jeres konkurrenter for at købe en billig 4gb model da i ikke fører dem mere (ihvertfald ikke i butikken). Jeg gider virkelig ikke det her mere. Jeg orker virkelig heller ikke at sende skidtet ned til Microsoft igen. Kan i ikke hjælpe lidt her?

Vil i kontakte mig ydeligere, så må i meget gerne sende en privatbesked.
Mikkel.

PS. Jeg er tilfældigvis ved at installere Modern Warfare 3 (fordi den ikke gad læse disken og da jeg var igang sendte den mig ud på dashboardet med beskeden om at disken ikke var i orden...), og den er nu på 60%, og har været igang siden 00.20. En normal installation tager omkring 10 minutter!"