CvKM's blog
25-10-2010 - 21:07

Heidewitzka

Heidewitzka, Herr Kapitän!

Ej, må hellere begynde at skrive et lidt mere fornuftigt blog indlæg...

Først vil jeg dog gerne have lov til at sige: FFFFFFFFFFFFFFFFFFF! ALWAYS TAKE A BACKUP OF WHAT YOU ARE WRITING!

Før jeg begyndte at skrive det her, havde jeg skrevet et langt indlæg som var noget nær det her, da jeg af en eller anden mærkelig grund fik trykket en knap kombination så jeg fik lavet et nyt blog indlæg... Uden at have gemt først. Fail. Big fail.

Nå, jeg vil prøve at skrive det jeg kan huske... Ved jeg skrev noget med Forza Motorsport 3, men det orker jeg virkelig ikke at skrive igen. Hint: Det var noget med en ultra udgave af spillet med en ekstra bilpakke og at jeg brokkede mig over det. Thats it. Do the rest of the math.

Et par af de ting der er sket på det seneste er:

iPhone 4: Jeg har skiftet min hvide HTC Hero ud med en iPhone 4. Jeg har købt telefonen med 3 og den er virkelig lækker! Jeg kan også bedre finde ud af iPhone 4, da jeg synes det er nemmere at navigere rundt. Jeg er ret dårlig til at beskrive sådanne ting, men generalt er den bare nemmere for mig. Har da allerede købt mig et par apps fra App Store.

Kat: Min far har gået og snakket om at få en trefarvet hunkat igen, siden vores anden hunkat (som kun blev lige godt et år gammel) blev kørt ned (vi har en fornemmelse for hvem det kan være). Og det blev ikke meget bedre da den helt gamle af vores katte døde et par uger efter (dette var dog af alderdom). Men det er bare op på hesten igen!

Anden Verdenskrig: Her på det seneste har jeg nærmest forgabt mig helt i den krig. Jeg har læst, hørt og set noget om den krig. Hver gang jeg får mulighed for det, så læser jeg om et eller andet omkring krigen. Hvad endten det er Endlösung, Heinrich Himmler, Joseph Goebbels, de Allierede, Auschwitz, russerne, Josef Stalin, Normandiet, frihedskæmpere i Danmark, Petergruppen, Tiger kampvogne, Sherman kampvogne osv. Jeg har også et par krigsfilm (rigtig mange endda), deriblandt Døden På Larvefødder, Ørneborgen, Der Kom En Dag (dansk sort/hvid film) og flere til. Spørg selv hvis i vil vide hvad jeg har. Regner med at jeg laver en liste over de film jeg har, og hvis der er interresse for det, så kan jeg godt ligge listen online evt. i et blogindlæg? Udover filmene så interresserer jeg mig mest for tyskerne, den måde de var på, deres strategier, deres ødelæggelser, deres måder at drive et samfund på, typerne der var i den tyske hær og hvordan de kunne indsætte børn til at operere antiluftskyts kanoner og andre sindsygt store våben (her tænker jeg Hitler Jugend). Sig endelig til hvis i også er nogle krigshistorisk interreserede folk som mig.

Reenactment: Det her er faktisk også noget omkring Anden Verdenskrig, dog noget i "levende live" hvis man kan sige det sådan. Det kaldes reenactment. Reenactment er noget hvor man genopliver forskellige perioder i f.eks. krig. Som kendte slag i Frankrig, over belejringen af diverse byer i europa til noget så "simpelt" som Danmarks besættelse (som foregik forholdsvis fredeligt i forhold til så meget andet i den krig). Lige det med Danmarks besættelse er der så nogle der genopliver en gang om året, nærmere betegnet ved arrangementet Bunker By Night i Silkeborg. Der var i år både tyske, engelske og amerikanske soldater og danske modstandsfolk var der også og rigtige tyske køretøjer og rigtige amerikanske køretøjer (kan ikke rigtig huske om der var engelske ud fra de videoer jeg har set?). De havde tilmed arrangeret regulære kampe mellem tyskerne og amerikanerne/englænderne/danske modstandsfolk, med funktionsdygtige våben med ammunition i, som dog var med løst krudt. Af hvad jeg kunne se på videoen, så så det vildt fedt ud på den måde de havde arrangeret kampene på! Grunden til at jeg hele tiden nævner videoer er at jeg aldrig nåede at komme over og se det selv, før det var for sent. Jeg regner derfor med at jeg næste år tager derover, og endda selv deltager som tysk soldat. Det vil derfor betyde at jeg skal melde mig ind i en forening for reenactors. Foreningen jeg har tænkt mig at melde mig ind i hedder Regimentet (www.reenactment.dk/site) og der er bla. følgende krav for indmelding: man må ikke være overvægtig dvs. man skal være normalvægtig eller slank, man må ikke have skæg, stubbe eller bakkenbarter og man skal være kortklippet i siderne og normal kort frisøre i midten som foreningen også selv skriver på hjemmesiden. Ligesom en tysk soldat i krigen. Ydermere skal man forvente at bruge mellem 3000-5000kr. på udstyr det første år man er medlem af foreningen, hvilket jeg faktisk ikke synes er så slemt. For den pris har man så også pistol/maskinpistol, fuld uniform (jakke, bukser, støvler og hjelm), udstyr til at have ting i (bæltet med de mange lommer til ammunition bla.) og vistnok også en rygsæk til ting som proviant, mere ammonition og lægeartikler (ved ikke om de havde vildt meget af det men en forbinding eller to havde de vel). Man skal så også selv gå ud og købe emblemer (Totenkorpf, swastika, rang, udmærkelser osv.), men efter hvad jeg har kunne se på forskellige sider så skulle det ikke være ret dyrt. Det fedeste er klart nok det at jeg har fundet en model version af en MP40 i fuld størrelse som der kan tages ladegreb på og magasinet kan trækkes ud. Som de selv skriver: "Perfekt til filmoptagelser og reenactors!". Jeg ved dog ikke endegyldigt om jeg skal være soldat eller officer, men regner stærkt med soldat da jeg ikke tror det er lige fedt når der render flere officerer rundt end der er soldater.

Men folkens: Spørg endelig hvis der er noget i vil vide! Hvis i engang er inde på hjemmesiden, og evt. selv bliver medlem, så giv dem lige et hint om at det var mig der tippede jer om deres forening. :)

Puuuha, det var sku en lang blog! Igen, spørg hvis der er noget. Ikke nødvendigvis omkring reenactment alene men også det andet.

Tak fordi i gad læse med. :D

PS. Grunden til at overskriften er "Heidewitzka" er fordi de spillede en melodi fra 1936 til Bunker By Night med det navn (og mere til, da den fulde titel står lige under overskriften). I kan finde sangen på Youtube. :)