CvKM's blog
24-10-2013 - 01:43

Forventninger til nye spil og hardware

Jeg har bestilt en Xbox One hos ShopTo. Den er med Forza Motorsport 5 og en ekstra controller.

Jeg kan allerede sige med det samme at jeg skal NØRDE når det spil kommer sammen med min konsol!!! Men det der bekymrer mig mest er antallet af bilerne i spillet fra dag 1. De har lige idag (eller, igår er det jo) onsdag annonceret 24 nye biler til spillet og de ser super sprøde ud. Men det fylder hele tiden mine tanker, ang. det lave tal. For det lyder jævnt kedeligt at de kun har 120 biler med. Hvad siger I af jer der har forudbestilt dette spil? Hvad forventer I af det?

Udover det nævnte så har jeg kigget meget på Sniper Elite 3. Der er ikke rigtig noget der ellers tiltaler mig, for at være ærlig. Jo, måske Battlefield 4. Men ellers ikke. Jeg har kig på et spil der hedder Enemy Front. Det er et 2. Verdenskrigs spil. Det kører på Crytek engine, som han sagde i PAX Prime interviewet. Det ser super godt ud og jeg har tænkt mig at bestille det på Amazon eller sådan noget.

Det er lidt rodet det her blogindlæg men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive... Jeg går med så mange overvejelser i spil lige for tiden. Det er skide forvirrende. Jeg ved ikke hvad jeg skal købe og ikke skal købe. Jeg har en del gange i år købt rigtig gode spil (Tomb Raider er et af dem) for en billig penge, kommet hjem, lagt det på hylden og tænkt "Spiller det imorgen!" hvilket jeg også har gjort, men så er det LIGE PLUDSELIGT noget andet der fanger mig og som jeg også vil have og så kribler det i fingrene efter at få fat i det, men vil ikke give særligt meget og så får jeg den super gode idé at jeg da bare sælger mit Tomb Raider (eller hvad jeg nu har liggende på det tidspunkt)... Sådan noget er jeg ved at være ret træt af. Jeg tror at jeg med det næste spil jeg køber, vil beholde det og er der ikke penge nok til et nyt senere, jamen så er det bare sur r*v. Jeg gider ikke gå og købe/sælge hele tiden for jeg bliver sgu irriteret af det og det er også penge ud af vinduet i sidste ende.

Der er ikke rigtig nogle spil jeg gerne vil have lige p.t. men alle dem jeg gerne vil have, kan i få på en liste her:

Sniper Elite 3 (Xbox One)
Tomb Raider (PlayStation 3)
Enemy Front (PlayStation 3)
Hitman Absolution (PlayStation 3, har det godt nok via PS+ men da jeg ikke er sikker på at jeg vil være medlem der mere og spillet derfor ikke virker mere, så bliver det enten collectors edition eller limited)
Battlefield 4 (Xbox One)
F1 2013 (PlayStation 3)
Splintercell Blacklist (PlayStation 3, en ultimatum edition, mest pga. uret) 

Udover spillene ovenover vil jeg mægtig gerne have en Nintendo DS. I kan nok ikke huske det men jeg har haft det oppe og vende før i et andet blogindlæg. Efter det slog jeg tanken hen men nu har min søster fået en og... ja, jeg vil også gerne have en! Den er super sjov at sidde med. Men spørgsmålet er bare om jeg skal tage en DSi XL, 3DS XL eller en 2DS. Mange af jer vil sikkert slå førstnævnte helt af bordet, men sagen er den at jeg aldrig kommer til at spille spil som Pokemon, Mario, Zelda og alle de andre populære spil. Det jeg har tiltænkt en DS maskine er at den bare skal bruges til hjernevrider spil, altså små puzzles og sådan noget. Nothing fancy. Og til det har jeg hørt at en DSi XL deraf er udmærket.

Men det er trods alt meget usikkert om jeg skal have en, for jeg vil også gerne have dette... En ny bærbar computer. Ja, jeg sidder her og skriver fra en bærbar der er cirka 3½ år gammel og holder strøm i 45min., hvis ikke mindre, er jeg heldig nok. Jeg fik så den geniale ide at kigge efter et batteri til den. Jeg søgte og det var relativt nemt at finde, problemet er bare at batteriet koster 490kr. uden fragt fra Amazon og så tror jeg ikke engang at det er originalt. Der bakkede jeg lidt væk, mest pga. prisen i forhold til hvor gammel min PC er men også fordi jeg ikke stoler på ukorrante batterier, specielt ikke til computere. At sætte et nyt batteri i den løser alligevel heller ikke mit andet problem: varme. Nogle vil så mene at jeg måske skal rense den og jeg tror da også at det vil hjælpe men jeg tvivler en hel del. Problemet i sig selv er at den ikke kan tåle tunge sidder. 9gag.com og Ekstra Bladet er den ikke særlig vild med når de er åbne på samme tid. Netflix streaming koger den helt over af... Så galt at den lukkede ned af sig selv en dag da jeg sad og så en film mens den var tilsluttet mit TV. Jeg mærkede på den og det var lige før jeg ikke kunne holde ud at holde hånden på PC'en ved siden af notepadden (musen). Jeg sværger på at det var lige før at man kunne spejle æg på den! Strømforsyningen går også helt bandidos hvis jeg laver meget på den. Spil kan den heller ikke klare... Alt i alt er den ved at være godt slidt, tror jeg.

Og nåh ja, så sælger jeg også min Xbox 360 regner jeg med. Spørgsmålet er så bare om profitten fra den skal ligges over i kassen med opsparingen til Xbox One eller bruges på f.eks. den DS konsol... decisions, decisions.

Hvad skal jeg skrive mere? Kan ikke rigtig komme på noget.

Tak fordi I gad at læse. :P
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.