CvKM's blog
24-11-2012 - 22:50

Godt køb?

Hej.

Nu er det ikke sikkert at det lige er alle der har set det, da indlægget lige er blevet skrevet. Men jeg havde som sagt ønsket mig en controller i fødselsdagsgave og ellers til julegave. Nuvel... Der sker så det at jeg en dag i skolen sidder og snakker med min ven i vores lille pause. Vi kommer vistnok ind på spil og snakken går lystigt derudaf. Han siger så pludseligt (kan ikke huske anledningen) at de har en Xbox 360 Elite med 120GB HDD på lager, til 500kr. (han arbejder i GameStop). Jeg tænker bare "Hvaaaaad?!" og spørger ham om det er rigtigt? Ja, det var det skam. Han spørger så om han skal ligge en tilside til mig da han skal på arbejde senere den dag. Jeg takker pænt nej da jeg er meget usikker på om det er en god idé at købe den.

Der går cirka en dag hvor jeg tænker det igennem og tilsidst siger jeg bare til mig selv "Fuck it!" og samler nogle spil sammen som jeg ikke spiller alligevel, mens jeg tilsidst begiver mig ned i byen. Jeg kommer derned og er faktisk stadig i tvivl, så der går vel en times tid hvor vi snakker og griner lidt sammen. Så siger jeg at jeg lige skal tjekke noget på mobilen og går udenfor (meget dårlig 3G dækning indenfor i centret). Beslutter mig for at gøre det og går ind og siger at den vil jeg gerne købe. Jeg tilkøber også et Fifa 13 spil til PS3 (har en ven der spiller det på den konsol, hun er forivørigt ret god til det). Alt dette slipper jeg 599kr. for, men da jeg havde de spil med derned skulle jeg kun slippe 335 (fik 265kr. for spillene).

For dette beløb har jeg fået: Xbox 360 Elite 120GB HDD (med alt inkluderet af kabler og med to spil) og Fifa 13 til PlayStation 3.

Tror i lige jeg var glad da jeg gik ud af butikken?! Bedste køb jeg havde gjort længe. Det kan godt være at det er den gamle model, men den kan det samme stort set, dog har den ikke trådløst og larmer en del mere, men det kan jeg godt leve med. Har endnu ikke brugt den men har pakket den ud og nærstuderet alt der er, for at se om det skulle være iorden. Har da en forventning om at den virker, så jeg er ret glad. Nu skal jeg bare have fundet en billig trådløs adaptor og et kabel så min Kinect kan bruges. :)

De havde forresten også en Arcade til 399kr., sprit ny.

Hvad havde I gjort? Og synes I jeg har gjort en god handel?

Ha' en rigtig god aften og tak fordi I gad læse med. :D
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her