CvKM's blog
21-11-2009 - 19:03

Blog-opdatering!

Hej XboxLife!

Så sidder jeg her i min dejlige computerstol, og kigger rundt i værelset, og udbryder pludseligt, dog viskende: "Hold kæft hvor har jeg mange spil og DVDer og CDer, plus alt muligt andet lort!" ...

Og det er ganske rigtigt. Jeg har Xbox 360-spil, hvor mange af dem ikke er spillet igennem. Jeg har tre DVD-film der ikke er set, plus en serie. Og så har jeg tons vis af CDer (synes jeg selv) som bare ligger der, fordi det hele er kopieret ind i iTunes.

Spillene: Af ugennemførte spil, har jeg Kung Fu Panda, Lego Indiana Jones, Pure, Lego Batman, GRID, Forza Motorsport 3, Guitar Hero 3/World Tour, Rock Band 1, Lips og Forza Motorsport 1 (til den gamle Xbox).

For at sige det ligeud, så giiiiiiiiiiiiiiiiiiiider jeg ikke sidde og gennemføre Kung Fu Panda, og GRID og Guitar Hero spillene og Rockband. Jeg orker det simpelthen ikke. Guitar Hero/Rockband er kun til hygge, og GRID er bare ikke i interresse lige pt., da jeg er så mæt af FM3 at jeg ikke gider mere gennemførsel i bilspil. Beholder GRID, men en gennemførsel bliver det ikke til. Og hvad sker der lige for FM3? Det er jo super langtrukkent at sidde og køre de samme løb igen og igen og igen. Jeg er ved at være træt af det. Super fedt spil ellers. Elsker at sidde og male mine biler og køre løb mod venner, hvor vi plejer at køre Le Mans-banen med AI-bots, hvor vi så bare vender om og kører i modsatte retning... gæt jer selv til resten. Ellers spiller jeg ikke så meget singleplayer i det mere.

Og her idag var jeg så i byen og købe ind med min mor, da jeg sad og kedede mig utroligt meget. Fik da brugt nogle penge (mad og diverse ting plus lidt blanke DVD og CD skiver), da jeg kom forbi afdelingen med elektronik i Kvickly og ser følgende til en "outlet"-pris på 149: NFL 09, Mercenaries 2, Gears Of War 2 og Crash: Mind Over Mutant. Jeg tænkte meget: "Skal jeg eller skal jeg ikke?", men måtte hellere lade være da jeg tænkte at jeg havde så mange ugennemførte spil derhjemme, og lige havde brugt 190kr. på de blanke skiver og en pakke ostahaps (ja, kattene herhjemme elsker dem og jeg spiser dem som en snack engang imellem. Pattebarn ifølge jer sikkert, når jeg spiser dem, men lev med det!), så måtte hellere lige styre mig.

Jeg tænkte så at jeg ville sælge lidt herhjemme, for at få råd til f.eks. Crash, men jeg må sande at alle de ting jeg har hjemme holder jeg for meget af, og mit værelse bliver mere og mere fyldt med diverse spil og film og musik, men butikkerne lokker sku sådan med gode tilbud!

Nå, videre...

DVDerne: Her har jeg en hel masse DVDer. Jeg vil anslå det til at være mellem 250 og 400 DVDer (diske fra serier inkluderet). Af usete DVDer har jeg The A-team Sæson 2 disk 2 til 6 (så disk 1 færdig igår), Bugsy Malone (den med børnene), Lyntoget (gammer dansk sort/hvid film med Ib Schønberg), The Assassination of Jesse James,  og Deuce Bigalow: European Gigolo. Egentligt ikke så mange, men dem der nok kommer til at tage længst tid er The A-team.

Videre...

Musik: Af det har jeg en hel masse opsamlings CDer, og jeg har også ret meget med TV2. Klassisk musik er jeg begyndt at samle på, og opsamlings CDerne er jeg begyndt at droppe, da det efterhånden bare er det samme hele tiden, bare med et flottere cover og en reklame i TV så folk styrter ned og køber den.

Videre igen...

Diverse: Igår d. 20 var min mor og far med min moster og onkel inde på øl-smagning. Det er såmændt ikke det, men mere at min far havde Ekstra Bladets Side 9-pige kalender med hjem, og en øl-oplukker og kuglepen med Side 9 piger på! Så er der da pa... øhhhh, bryster at kigge på, hvis man keder sig! (Og nej, de er bestemt ikke kedelige at kigge på, de tøser).

Så er jeg også på piller, dvs. penicillin. Det er mod en infektion i en nedgroet negl i min højre storetå. Det var vist meningen at det stykke hud der er hævet skulle forsvinde, men det er ikke sket endnu. Men igen, de tager da noget af smerterne.

En anden ting er, at jeg rigtig meget savner en pige at være sammen med. Jeg har aldrig haft en, mest pga. mit udseende og vægt, da jeg bestemt ikke er den flotteste fyr. Men når alle andre fortæller om deres hverdag, hvor de har haft en lorte dag og derefter kan komme hjem til kæresten og putte med hende, får mig bare til at savne en pige endnu mere. Nogle gange er jeg ret ensom, og så er det der i tænker "Venner! Det har du vel? Ring til dem!"... Ja, sku fandme om jeg har venner, men nogle gange gider man bare ikke vennerne, fordi de... ja, man gider dem bare ikke. Kender i den følelse? Og så er det der man tænker "En pige at være sammen med... rart.", og nu er det ikke fordi jeg nødvendigvis vil tage hende i hoved og r**, men også en man kan grine sammen med og have det sjovt sammen med. Men ak, der går nok noget tid endnu. :/

Her for noget tid siden købte jeg også en jakke til 600kr. i Mr. Team i Frederikssund. Den er rigtig behagelig, og var oven i købet sat ned fra 1200kr. Jeg har længe manglet en vinterjakke, og det her var "the one", da den er rigtig fed og nærmest "coat"-agtig. Ligner lidt en uniform.

Anyways, det her var nok lige den største blog-opdatering jeg har lavet indtil videre, da jeg ikke har skrevet herinde i rigtig lang tid. I spørger bare hvis der er noget. Der kommer måske opdatering i denne blog senere hen, da jeg ikke har lyst til at oprette flere om dagen.

PS. I må gerne købe Kung Fu Panda! Samt en DVD-afspiller og en strimmel-maskine jeg har stående! (Det hedder en strimmel-maskine, ifølge internettet. Det er sådan en der kan udskrive bonner. I kender dem fra små luskede indvandrer kioske. Improviseret kasse apparat! Dvs. sådan en og en pengekasse ved siden af...).
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her