The man show, og det der med være mand ?

Jeg tror ikke jeg er den eneste, når jeg siger at jeg har oplevet tidspunkter i mit liv, hvor jeg har, skulle leve op til mit køn så at sige. Jeg skulle være manden, men hvilken mand var det lige jeg skulle være? Se det lader vi lige ligge lidt endnu, jeg vil lige starte ud på med noget andet.

Herfor leden da jeg kommer træt hjem fra arbejde ved en 24 tiden, og smider mig i sofaen, og vælger at tage en kanal rundfart på tv, støder jeg på en af TV3+ nye programmer. THE MAN SHOW! Aften showet til alle mænd, det har det hele, damer med store kasser, naturligvis letpåklædte, øl, hjemmebar og sjofle vittigheder, og dovenskab i verdensklasse. Intet mangler her, og dog alligevel føler jeg fornærmet. Det er ikke noget jeg normalt plejer at blive at TV, man kan jo bare for fanden bare skifte kanal. Men er det virkelig sådan en mand skal være i dag? doven, komplet liderlig ligeså snart det mindste syn af en let påklædt dame viser sig, og generelt arrogant over for det andet køn? Dette er ikke sådan jeg er blevet opdraget til at være ”The man” gennem min noget konservative opdragelse. Og jeg synes da heller ikke om dette billede af en stereotyp mand.

Misforstå mig nu ikke, jeg kan da naturligvis godt lide damer, øl, store biler osv. Men jeg må dog også indrømme, at hvis en piger f.eks tror at det med at slynge et par gode  kasser (for at sige det milt) op i ansigtet på mig, og så bare forvente at så har hun mig hvor hun vil have mig, så tager hun meget fejl. Hun fornærmer mig nok i stedet.

Jeg er sgu lidt ærgerlig over det billede der er ved at blive tegnet af os mænd, enten skal vi være en stereotyp på en Christano Ronaldo type, eller skal vi være den halv fede, luddovne satan. Hvad er der blevet af det gode gamle billede af en den typiske mand, der sidder ved bordenden? Som ved hvad op og ned er på en boremaskine er? Som faktisk er aktiv og ikke sider på sin flade dagen lang? Som kan bruge næven når der er brug for det?

Ikke fordi jeg er 50’er typen med den hjemmegående husmor o.s.v Men alligevel, der er sgu da ikke meget fedt i være en luddoven satan, som ikke kan en skid, eller være en der ikke kan klare sig selv, og bruge hele sin spire på makeup, tøj, og bruncreme?

Er det mig der er for konservativ i betrækket? Og skal vågne op til 2011? Eller har jeg ret ? Eller er der en hel 3 mulighed ?

Over and out.