Folkeskolen, en epoke har taget sin ende.

"Nicolai Christensen" lyder det gennem aulaen, suget går igemmen mig. For en i himlens navn, hvorfor fanden lige mig. Hvorfor skal jeg lige være den første i årgang 1999/2000 der skal have mit eksamsbevis, lidt små nervøs går jeg over scenen over mod min lærer, giver hende hånden, tag imod konvelutten, går derefter over mod vice inspektør, og derefter inspektøren, og giver dem hånden.

Efter jeg har givet ham hånden vender jeg mig, mon jeg skal gå ned fra scenen eller gå over og stille mig blandt min klasse kammerater igen. Jeg vælger det sidstnævnte, så må vi håbe at det ikke bliver helt pinlig, og jeg er den eneste der gør det. Heldigvis vælger mine klassekammerater også dette efter de har hentet deres konvelutter.

Efter nogle minutter i fokus, kan vi enlig få lov til at træde ned fra scenen, vi sveder en del. Dog er det lokalet som vi befinder os i skyld i dette, og ikke nervøsiteten som man kunne fristes til at tro. For uheldigvis skal det lokale være ligeså varmt, som en afrikaner i en flyverdragt i sauna i saharas ørken på sommer dag, hvor solen skinner fra skyfri himmel.

Jeg finder frem til min plads og sider og kigge mit karakterblad igennem. Aften går, man for sagt ordenligt farvel til sine venner, mange af dem kommer man nok til at se, mens andre ikke. Og det er det der er så mærkeligt, man skal pludselig ikke skal se de personer som har set hver morgen klokken 08:10 mere, de personer som man har grinet, grædet, skændes med.

I det hele taget er det mærkeligt at man ikke skal stige op på jernhesten og cykle i skole som man altid plejer, eller træde ind i en af de gamle faldfærdige lokaler mere. At man ikke skal lugte stanken af leverpostej fra de smås gang mere. Om det er mig der er mærkelig, eller tænke for meget over det ved jeg ikke, jeg har lidt svært med vænne mig til tanken.
Men jeg indrømmer blankt at jeg gerne ville sætte mig ind i tidsmaskine, og tage 9 igen. Eller hele folkeskolen. For der har været gode og dårlige minder
Dog ser jeg også meget frem til HTX på OTG, det skal sku nok blive intressant. Men en god epoke i mit liv har taget sin ende, og det er jeg super glad for, det må jeg erkende. Men sådan er livet.

Forsat god aften folkens.