Cena's blog
11-04-2012 - 15:54

Ændre livsstil!

For omkring 3-4 uger siden besluttede kæresten og jeg at nu var det blevet for meget.
Vi har begge 2 røget i knapt 10-11 år (Vi er 25 og 26 år), og vi spiste lidt for usundt og dyrkede ikke nok motion. Det var derfor blevet tid til at ændre lidt på vores livsstil.

Vi besluttede os for at købe løbesko og så kvitte smøgerne, da det er komme god form og smøger ikke rigtigt hænger sammen :)
Vi besluttede os for at stoppe med rygningen for 14 dage siden, og ingen af os har på nuværende tidspunkt røget eller umiddelbart haft lyst til det, og det er vi faktisk lidt stolte af :)
Vi stoppede efter at have læst Alen Carrs bog, "endelig ikke-ryger", som kan købes i de fleste boghandler for omkring 100 kr.
Det virker underligt at en bo skulle kunne få en til at stoppe med at ryge, men vi har begge læst bogen med et åben sind og den har altså virket i vores tilfælde, hvor vi før har fejlet med andre forsøg.

Vi er også begge kommet i gang med at løbe, selvom det stadig går lidt sløvt. Men vi kommer begge ud 2-3 gange om ugen og vi kan allerede mærke fremskridt, så det er sku dejligt :) Jeg løber på nuværende tidspunkt ca. 3 km hver gang, og målet er at jeg henover sommeren skal op på 5 km uden pauser. Jeg kan mærke at der stadig er et godt stykke vej, men det er rart at have et overskueligt mål i en nær fremtid.

Vi er også så småt begyndt at ændre vores kost. Vi går ikke fuldstændig fanatisk til værks, men dropper smørret på brødet, fløde i sovsen, cola hele tiden og sådan nogle småting.
Der er ingen af os der på længere sigt er interesseret i at blive overvægtige, og derfor er vi begyndt at tænke lidt mere over hvad vi spiser end vi har gjort før.


For mange kan denne blog måske virke ligegyldig, men skriver den egentlig fordi jeg havde brug for at dele min glæde over at det har lykkedes mig at skifte den dovne livsstil med at ligge på sofaen det meste af dagen og ryge smøger og drikke cola ud med en sundere livsstil.

Jeg glæder mig allerede til om et par måneder hvor hele min krop har fået det bedre pga jeg har stoppet rygningen og er begyndt at dyrke mere motion :) 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her