Carsten O's blog
21-08-2006 - 00:39

"Cemetery of Forgotten Books"

Jeg regner stærkt med at denne kategori vil komme til at indeholde alskens ind- og udfald omkring litteratur. Det kan være litteratur jeg har læst, forskellige litterære temaer og hvad der nu ellers optager mig for tiden.


Pt. har jeg fået øjnene op for den amerikanske forfatter Herman Melville. Det er ham den rare ældre herre her:





Jeg læste for år siden hans store kæmpe hval-roman "Moby Dick", og den rev fuldstændig tæppet væk under mig. Jeg havde ellers længe ikke gidet at læse den, for jeg havde en forkvaklet forestilling om, at bogen nok bare var noget a la Bent Hallers "Kaskelotternes Sang", som jeg hørte på lydbånd lånt fra det lokale bibliotek, da jeg var knægt. Ikke et ondt ord om Bent Haller, men "Moby Dick" er ondelynemig noget andet end "Kaskelotternes Sang", fandt jeg ud af.


Det er ond og storslået roman, fyldt til bristepunktet med det mest afsindige persongalleri. Siden "Moby Dick" har jeg ønsket at gå i gang med at læse mere Melville. Og nu ligger landet heldigvis sådan, at størstedelen af hans værk faktisk efterhånden foreligger på dansk. Derfor har jeg besluttet at have som projekt, at læse revl og krat, hvad Melville har skrevet.


Dette projekt har jeg netop taget hul på, og første roman jeg er gået i gang med, er skandaleromanen "Pierre - eller flertydighederne":





Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her