Carsten O's blog
24-04-2007 - 22:27

Tilbage...

Så kom min Xbox 360 endelig tilbage fra reparation. Det tog ca. to uger fra afsendelse. "Reparation" er måske så meget sagt, for jeg har fået tilsendt en helt ny konsol.

Det var selvfølgelig ærgeligt, at konsollen først gik i stykkker. Men Microsoft har håndteret servicedelen helt perfekt. Fra telefonservice, til afhentning og levering. Det er virkelig dejligt, når man fornemmer, at der bare er styr på det, og at der er folk der gerne vil hjælpe så godt de kan.

Med i pakken i dag fik jeg også en måneds gratis Live, som vel skal ses som kompensation for de to uger hvor jeg ikke kunne bruge mit abonnement.

Nu mangler jeg bare at få mit Guitar Hero II spil tilbage i morgen, da jeg har lånt det til en kammerat. Så skal der dælme - endelig! - rockes på plasticspade.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her