Carsten O's blog
12-01-2009 - 12:20

Gys og gru: Anbefal bøger! (og de skal dælme være uhyggelige)

Vinteren er over mig. Jeg vil læse horror; gys og gru. NU!

Og inden i alle skriger "Stephen King"!!!, så leder jeg egentlig efter noget ikke-Stephen King, fordi ham kender jeg. Men jeg er modtagelig for alle andre tips!

I må meget gerne smide anbefalingerne på min blog i dette indlæg her:

www.eskapisten.dk - under indlægget "Øksens tid".

Så har jeg det hele samlet 1 sted...

Kom frisk!
08-01-2009 - 15:35

Min litteratur-blog: Eskapisten

Det er meget lang tid siden, jeg har opdateret min blog her på Xboxlife. Men nu siger jeg igen lige "hej".

Jeg ved godt, at brugerne på Xboxlife.dk måske ikke er de mest litteraturinteresserede folk i verden, men jeg har da alligevel spottet et par enkelte brugere med hang til det litterære.

Og i den forbindelse vil jeg da gerne gøre opmærksom på min nye litteraturblog, som mest kommer til at handle om engelsk og amerikansk litteratur. Der bliver en del om horrorlitteratur, om krimilitteratur, graphic novels, men også om det man bare kalder for "litteratur", og som altså ikke skriver sig ind i en bestemt genre.

Jeg har en meget bred litteraturinteresse hvad angår genrer og forfattere, og det vil siden også komme til at afspejle. Siden vil både blive opdateret med nyheder, kommende titler og så mine egne boganmeldelser. Altså en slags xboxlife.dk - blot med bøger :)

I kan se nærmere på bloggen her, hvor jeg også meget gerne modtager kommentarer, samt ris/ros:

www.eskapisten.dk

Mvh.
Carsten
29-09-2007 - 09:32

Skate.-impressions

Så har jeg efterhånden fået spillet skate. i en nogen timer efterhånden. Og jeg er altså blevet ret så grebet af det.

Det tager lidt tid, at vænne sig til styringen, men lidt efter lidt kryber den ind under huden på en, og det virker som en meget 'naturlig' styring. Og sammenlignet med styringen i Tony Hawk, så foretrækker jeg så absolut skate.'s.

Eneste irritationsmoment indtil videre, er de forholdsvis lange loadtider der er. Men det er et problem, der er til at leve med.

Grafikken er måske heller ikke så "WOW!!", som jeg havde sat næsen op efter. Men det ser dog stadig rigtig godt ud.

EA har virkelig gjort et godt stykke arbejde - og ikke mindst skabt en værdig konkurrent til Tony Hawk-serien, som nærmest har haft patent på skateboard-spil. I modsætning til Tony Hawk, så er skate- meget mere 'realistisk', dvs., at man ikke flyver rundt på hustage og laver overjordiske tricks. Og ved at forankre skate. i det realistiske, så distancerer EA sig også fra Tony Hawk og bringer dermed noget virkelig nyt til skateboardspil-genren. Respekt! 
27-09-2007 - 18:34

Nybagt far!

Ja, jeg skrev jo for noget tid siden, at jeg skulle være far. Og for lidt over en uge siden kom resultatet: En dejlig søn, som skal hedde Bjørn.

Det er helt fantastisk og meget meget dejligt!

Der kan ses billeder af knægten her under "Bjørns baby-blog":

http://web.mac.com/carstenodgaard/iWeb/Sted


27-09-2007 - 18:18

Modtaget: skate.

Jeg modtog i dag EA's skate., som jeg skal anmelde her på Xbox Life.

Så der vil altså komme en anmeldelse op her inden så længe. Stay tuned!
Følg Xboxlife her