CaptainKicker's blog
26-11-2009 - 01:16

Årets....

Så er året ved at være forbi, og vi går snart ind i et nyt gamingår hvor Mass Effect 2, Battlefield: Bad Company 2, Brink osv. venter. Men hvilke titler har været noget for sig selv i år?

Her kommer mine ligegyldige meninger;

Årets sportsspil:

Den har været svær i år, men jeg må sige FIFA 10. Madden NFL, Tiger Woods, PES2010 fik alle et pift op, men jeg synes ikke at de var i nærheden af FIFA. NHL 10 er da nok den eneste konkurrent, udover Backyard Football (Fornem ironien..), som kunne nævnes. Mange PES fanboys (alle 4 af jer) og folk der hader fodbold, vil nok være flintrende uenige, men jeg synes at gameplayet er løftet rigtig meget, og underholdsning værdien er holdt ved lige, i den grad.

Årets fighting spil:

Jeg er ikke den store fighting freak, og det meste af min barndom, omhandlede at få tæsk af computeren, ligefra de gamle 8 og 16bit maskinerne, til Playstation og Xbox. Men købt dem, det har jeg da. Jeg ville umiddelbart sige Tekken 6, hvis jeg ikke havde fået Dragonball: Raging Blast ind af døren. Spillet har helt klart fået en opløftning, og at det nu faktisk styres som en rigtig battle, fra TV, har gjort at spillet er mere interresant, end de gamle spil. En masse story med godt stemmeskuespil, en masse spilbare figurer fra serien og muligheden for at bruge angreb med analogen, har overrasket mig positivt.

Årets filmspil:

Vi ser dem komme år efter år. Latterlige, elendige, pinlige, torturerende, kedelige og helt igennem tåbelige spil, baseret på film. I år har vi... også fået mange af dem. Men et enkelt spil, trådte frem med en finger i vejret, og sagde; "Pfft, sådan her gør man." Nemlig Saw. Spillet har en underholdende historie, flot grafik og en masse blodige scener, der ville få folk som tudede over Airport scenen (Host, CaptainWhier.) til at råbe: "BAAAAAAAAN!". De utallige puzzles, scener og stemning er både uhyggelige, men også ekstremt spændende. Så vi skal nok se frem til... 5-6 nye Saw spil, indenfor de næste par år..

Årets overraskelse:

Og det blev Borderlands. Man turde ikke satse på større FPS titler, pga. et eller andet spil, kaldt Mordern Warfare-et eller andet udkom i et tæt efterår. Så man udgav, dette spil, og så tjente kassen på det. Jeg ved ikke med jer, men ligeså snart man får EXP for at skyde nogen, så bliver spillene pludselige meget interresant. Det gav i hvertfald pote i det her spil, hvor man kan gennemføre som Soldier, og stadig have lyst til at gå igennem historien igen som Hunter. Positivt spil, med en anderledes grafik.

Årets racingspil:

Jeg er meget dårlig til Racing spil, men jeg ville blive høvlet ned, hvis jeg ikke sagde at Forza Motorsport 3 blev det bedste indenfor den genre. There you go.

Årets musikspil:

Det har været svært i år. Meget svært. Der er så mange gode musikspil på markedet (80% har noget med Hero i), og alle er gode på sin egen måde. Guitar Hero 5 gjorde sig godt bemærket, og samme kan man sige om Guitar Hero: Metallica. Så var der Dj Hero, som alle svinede til, indtil det udkom, og folk indså hvor sjovt det er. Samt Lego: Rock Band, som gav et mere familie venligt spil. Meeeeeen intet spil, har overrasket mere end The Beatles: Rock Band. Mange af os har hørt til musikken i mange år, og så at få muligheden for at spille dem i Rock Band, var noget unikt. Og med 2 fantastiske album som DLC (Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band & Abbey Road), så er Beatles kataloget fyldt op.

Årets RPG spil:

Vi har fået en masse gode RPG titler i år, og det har været en tæt kamp og komme på min "Årets RPG spil". Risen, Dragons Age, The Last Remnant, Overlord 2 og Brutal Legend (Vil lige nævne dette spil) er blandt nogen af de tætte spil om titlen. Meeeeen Sacred 2 vinder. Jeg har lagt mange timer i spillet, og der er stadig en masse jeg kan få ud af det. Fedt at se sådan et slags spil på Xboxen, hvor det rent faktisk fungere, med rigtig god Coop. Helt klart et spil jeg skal bruge tiden på i december.

Årets Zombie spil:

Vi elsker zombier, og vi elsker især at nakke dem. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle placere Left 4 Dead 2, men nævnes skal det da. På trods af mange fans har brokket sig over det, kan man kun sige: "Rolig nu". Spillet er godt. På trods af lag online, så har spillet med en masse nye våben og historier, vist sig at være andet, end "bare" en opdatering af 1'ern.

Årets FPS:

Til denne titel har jeg... Nej vent.. Nevermind....

Årets arcade spil:

Den her er svær. Der er 2 der hænger til at få denne titel. Selvom "South Park: Lets Go Play Tower Defense Game!" var rigtig godt, så slår Peggle  det, lige på målstregen. Med en masse baner, afhængelig multiplayer og endnu flere baner, fordi du er så afhængelig at du køber DLC pakken, gør at Xbox løsningen aldrig bliver kedelig.

Årets spil:

Grunden til at jeg sprang årets FPS over, var fordi at jeg har valgt Call of Duty: Modern Warfare 2 som årets spil. Det overrasker sikkert ingen, og der er også en god grund til at den får, selvsamme titel mange gange. Vi kan alle blive enige om, at da Call of Duty 4 havde ramt verden, kunne ingen komme på ting, der kunne toppe det spil. Og alligevel, så tog de røven på os alle, og skabte et endnu bedre spil. På trods af at Singleplayer måske ikke er så svært som de andre spil, så har de skabt den nok bedste spilhistorie, siden My Horse and Me 2 (Jaja, den var ringe...), samt Spec Ops og så selvfølgelig multiplayer. Jeg kan ikke forestille mig andre vinde denne titel.



Tak fordi du læste med, og hvis du er uenig. Fair nok, for det har var jo bare min egen mening. Og hvis jeg har glemt nogen spil, så kommer det ikke bag på mig, da jeg glemmer hurtigt.
11-11-2009 - 01:35

Yay! Modern Warfare 2 klaret på Veteran.

Jeg har aldrig været så fastlåst til et COD spil, siden Call of Duty 3, da jeg fik det, tilbage i 2006. Modern Warfare 2 var fedt fra start til slut. Det skal selvfølgelig spilles på veteran, da det gør det ekstra intenst!

Vil ikke spoile, men kan klart anbefale det på veteran. Tog mig ca. 10 timer at gennemføre, og har nu klaret alle CoD spil på veteran, undtagen den arcade version, der snart kommer.

ACHIEVEMENT UNLOCKED, FUCK YEAH!

Elsker i øvrigt navnet på achievementen...

Så, nu skal jeg game online hele natten! ;)
Følg Xboxlife her